FAQ
GENEREL FAQ
Hvad er det overordnede mål med initiativet?
Der er 2 overordnede målsætninger:
- Vi vil bevise at de mange er bedre end de få - at aktiveringen af det kollektive potentiale betyder et bedre resultat. At vi sammen kan skrive en bog som er bedre end den som er skrevet af den enkelte.
- Vi ønsker at opsamle læringspointer om hvordan vi skaber i fællesskab og formidle dem undervejs i skriveprocessen
Hvordan vil bogen blive skrevet?
Vi inviterer bredt - alle kan være med til at skrive bogen. Vi anvender ny, men meget brugervenlig WIKI teknologi. Teknologien er bedst kendt fra verdens største online-leksikon, Wikipedia.
Derudover understøtter vi dialogen om proces, indhold og øvrige tiltag via en weblog og et diskussionsforum.
Endeligt skaber og kommunikerer vi væsentlige pointer via “prediction markets†- en metode hvor fællesskabet får muligheden for at vise hvad de ved via køb og salg af “aktierâ€.
Hvordan bliver man skribent/forfatter?
Alle kan deltage. For at kunne skrive skal man oprettes som bruger. Det er nemt.
Alle som bidrager væsentligt til bogens indhold vil blive krediteret for at have været med i processen og efterfølgende stå som forfatter ved udgivelsen.
Vi har samlet et højt kvalificeret redaktionelt team som undervejs i processen skaber rød tråd og sammenhæng. Det betyder at der kan være afsnit og passager som deltagerne har bidraget med i første fase som ikke kommer med i den endelige version. Det har dog ikke nogen betydning for om man blive krediteret som forfatter.
Hvem modtager royalities?
Alle som har bidraget til bogens tilblivelse vil få en lige ret, en stemme, til at afgøre til hvilket formål overskuddet skal doneres/investeres.
SKRIVEPROCES FAQ
Hvad er en wiki?
En wiki er en dynamisk hjemmeside hvor alle kan skrive, redigere og slette indhold. Det mest prominente eksempel på en wiki er Wikipedia, som er verdens største leksikon. Der findes her henved 2 millioner artikler som alle er skrevet og redigeret af brugerne.
Hvordan begynder jeg at skrive?
Det er ganske let. Du opretter dig som bruger og herefter kan du faktisk skrive og redigere i allerede skrevet indhold.
Hvor kommer den nuværende tekst fra?
Alt hvad der er skrevet er skrevet af brugerne. Nogle af teksterne er “kick-startet†ved at nogle få har startet ud med deres tanker. Det er for eksempel medlemmerne af styregruppen, men også andre interesserede som har været med fra starten.
Kan man bidrage til bogen uden at skrive med?
Det korte svar er nej. men vi vil naturligvis blive glade og stolte over al den omtale du kan være med til at skabe - hvad enten det er ved skriveri på din egen weblog, eller omtale du kan være med til at skabe i andre medier. Uanset hvad, så vil vi være dig taknemmelig for din opbakning, hvor end du skaber den.
Kan andre rette i min tekst?
Det er faktisk hele pointen. Vi ved godt at det kan virke utrygt, at man på et tidspunkt kan skrive om et emne som man føler for og har stor forstand på, men at man på et andet tidspunkt kan se sin tekst redigeret, skrevet om og måske bliver passager direkte slettet. Essensen i projektet er, at vi tror på at vi sammen skaber det bedste resultat. Nogle giver, nogle gør det bedre.
Kan jeg foreslå en titel til et kapitel?
Bestemt. Meget gerne. Du gør det nemmest ved at oprette et indlæg i forum’et og her diskutere, hvad du synes indholdet skal være og hvor du mener det supplerer de eksisterende kapitler.
Hvem bestemmer, hvis vi ikke kan blive enige?
Projektet har organiseret sig med en styregruppe. Styregruppen sikrer at vi har et organ hvor vi kan eskalere uoverensstemmelser og de afgør suverænt eventuelle tvister.
WEBLOG FAQ
Hvad er en weblog?
En weblog er en hjemmeside hvor der skrives indhold i omvendt kronologisk rækkefølge. Alle kan skrive en kommentar til de indlæg som allerede er skrevet, eller skrive en kommentar til en andens kommentar. På den måde har man mulighed for at skabe en dialog og måske etablere en helt ny relation til andre som har samme interesse som én selv.
Hvem skriver på webloggen
Webloggen er her ment som et kommunikationsværktøj hvor vi fra styregruppens side ønsker at sætte temaet “Kollektiv Intelligens†på dasorden. Vi har valgt selv at være aktive her, men inviterer også gerne andre ind, som sammen med os kan perspektivere mulighederne. Har du en bestemt vinkel, eller generel viden om emnet, så kontakt os endeligt og vær med til at forme dialogen.
Kan jeg selv oprette en diskussion på webloggen?
Nej, det kan du faktisk ikke. Du er derimod meget velkommen til at kommentere på indlæg som allerede er skrevet. Vi vil meget gerne i dialog med dig og glæder os til dit input.
DISKUSSIONS FORUM FAQ
Hvad er et diskussionsforum?
Et diskussionsforum er en funktion, hvor du har mulighed for at diskutere med andre deltagere i projektet.
Hvad kan jeg bruge et diskussionsforum til?
Når vi er mange om at skrive, så er der også nogle gange behov for at diskutere vinkler, litteraturhenvisninger, forståelse m.m. Tanken er at vi sammen kan anvende diskussionforumet til netop det.
Hvordan kan jeg deltage i en diskussion?
Det er ikke svært - du begynder såmænd bare at skive. Du klikker på det indlæg du gerne vil kommentere på, så får du automatisk muligheden for at skrive - sværere er det ikke :-)
PREDICTION MARKET FAQ
GENERELT OM PREDICTION MARKETS
Hvorfor anvender vi Prediction Markets?
Hvis man kombinerer en masse menneskers viden, information og vurdering af udfaldet på en fremtidig begivenhed, så får man næsten altid forudsigelser, der er bedre og mere præcise end de forudsigelser, selv de bedste eksperter kan give. I dette projekt kombinerer vi netop en masse menneskers viden og information og spørger til disse menneskers vurdering af udfaldet på fremtidige begivenheder der vedrører projektet.
MIN KONTO
Hvorfor skal jeg have en konto?
Du skal have en konto for at have et sted at handle fra. Det er på din konto at din beholdning af aktier og virtuelle penge findes.
Når du opretter en konto, så forærer vi dig 100.000 KI$, som du kan handle for.
Hvordan får jeg en konto?
Du har automatisk en konto, når de er logget ind. Klik blot på linket og så er du i gang.
PENGE
Skal jeg bruge rigtige penge?
Nej, her handler du med KI$, vores virtuelle valuta, som vi forærer dig.
Kan jeg bruge mine KI$ til noget?
Ja! Der afholdes løbende konkurrencer, hvor du har muligheden for at vinde flotte præmier. Du kan også bruge dine KI$ på til at købe produkter, der sættes til salg på vores auktion.
Hvordan får jeg flere penge på min konto?
Hvis du har under 80.000 KI$ på din konto, kan du én gang hver dag klikke ind på Tjen Flere KI$ og tjene flere KI$. Under Tjen Flere KI$ har du, med under 80.000 KI$ på din konto, 3 muligheder for at tjene KI$. Du vælger selv, om du vil anvende en eller flere af de tre muligheder.
AKTIER
Hvordan handler man?
Se under guide, der finder du en god beskrivelse.
Kan jeg slette eller ændre mine ordrer?
Ja, du kan altid slette din ordre, så længe ordren ikke er blevet opfyldt. Tryk blot på Slet Ordre-knappen ved ordren.
Hvorfor er kursen på aktierne altid mellem 0 og 100 KI$?
En aktie omhandler altid en begivenhed. Hvis denne begivenhed indtræffer udbetaler aktien 100 KI$, og hvis den ikke indtræffer, så udbetaler aktien 0 KI$. Det kan derfor aldrig betale sig at købe aktien for mere en 100 KI$, da 100 KI$ er det maksimale antal KI$, man kan tjene på aktien.
Da kursen altid er mellem 0 og 100, kan du tolke kursen, som den sandsynlighed deltagerne tilsammen tillægger, at begivenheden indtræffer.
Hvorfor er der altid en modsat aktie?
Aktier kommer altid i par, som aktien Bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007 og aktien Bogen er IKKE sendt i trykken 1. oktober 2007.
Det gør de, så du kan investere i det udfald, du tror er mest sandsynligt, i stedet for at du skal investere imod det udfald du ikke tror på.
Hvis du eksempelvis ikke tror, at bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007, så kan du investere i aktien: Bogen er IKKE sendt i trykken 1. oktober 2007 i stedet for at skulle investere imod Bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007.
Hvis du er vant til at handle med aktier, så kan du tænke på den modsatte aktie som din mulighed for at foretage et forsimplet kort-salg (kort-salg: sælge aktier du ikke ejer, med et løfte om, at du køber dem tilbage senere).
Hvorfor kan jeg ikke sælge kort?
På et rigtigt aktiemarked kan man sælge kort. (kort-salg: sælge aktier du ikke ejer, med et løfte om at du køber dem tilbage senere).
En aktiehandler sælger kort, hvis han mener, at kursen på aktien vil falde, inden han skal købe aktien tilbage. Dvs. han køber aktien tilbage billigere, end han solgte den!
At sælge kort er altså noget man gør, hvis man tror kursen vil falde.
Her har du ikke mulighed for at sælge kort i klassisk forstand. Vi giver dig derimod muligheden for at investere i den modsatte aktie.
Hvis du tror, kursen vil falde på en aktie, så skal du bare sælge denne aktie og investere i den modsatte aktie.
Hvordan kan jeg købe en aktie, når der ikke er nogen, der vil sælge?
Det kan du heller ikke, men du kan lave en ordre på det antal aktier, du vil købe, og den pris du vil købe dem til.
Din ordre bliver skrevet op i aktiens ordrebog, så alle kan se den. Så snart en sælger ønsker at matche din ordre, bliver din ordre gennemført.
Hvad sker der, når jeg laver en ordre?
Når du opretter en ordre, så vil systemet matche din ordre med aktien ordrebog. Der kan derfor ske 3 ting.
1. Hele din ordre bliver matchet med det samme
Hvis du har oprettet en købsordre, modtager du aktierne og sælgeren modtager dine KI§.
Hvis du har oprettet en salgsordre, modtager du de KI$, du vil sælge til og Køberen modtager de aktier du vil sælge.
2. Kun en del af din ordre bliver matchet.
Hvad enten du ønsker at købe eller sælge, kan det ske, at kun en del af din ordre kan blive opfyldt. Eksempelvis kunne du ønske at købe 10 stk. af en aktie, selvom der umiddelbart kun er 6 stk. til salg. I dette tilfælde modtager du de 6 aktier, og den resterende del af ordren (4 aktier) vil blive skrevet op i aktiens ordrebog. Så snart en person ønsker at sælge 4 aktier (eller flere) til den pris, du har sat, så fuldføres den resterende del af din ordre.
3. Din ordre kan ikke blive opfyldt af markedet
Hvis du eksempelvis ønsker at købe 10 stk. af en aktie, men der ikke er nogen, der ønsker at sælge denne aktie, til den pris, du har sat, så bliver hele din ordre skrevet op i aktiens ordrebog, hvor alle kan se den. Din købsordre bliver stående, indtil en sælger matcher den, eller du vælger at slette ordren.
Hvorfor fremstår jeg som sælger af aktier, jeg ikke ejer?
Når du indtaster en købsordre på en aktie, så oversætter systemet din købsordre til en salgsordre på aktien, der beskriver det modsatrettede udfald af den aktie, du vil købe.
Det er altid den ordre, du indtaster, der får betydning for din beholdning af aktier og kontanter. Det vil således aldrig ske, at du skiller dig af med dine aktier, når du rent faktisk ønsker at købe flere af samme aktie, eller omvendt.
Se en uddybende forklaring nedenfor.
Jeg har kun oprettet købsordrer, men figurerer også med en salgsordre på den modsatte aktie - hvorfor?
Det sker for at opnå en større likviditet på markedet.
Det er altid den ordre, du indtaster, der får betydning for din beholdning af aktier og kontanter. Det vil således aldrig ske, at du skiller dig af med dine aktier, når du rent faktisk ønsker at købe flere af samme aktie, eller omvendt.
Uddybende forklaring
Aktierne på Kollektiv Intelligens | Prediction Market kommer altid i par, der beskriver udfald, der tilsammen indtræffer med 100 % sikkerhed.
Eksempel
Aktie 1: Bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007.
Aktie 2: Bogen er ikke sendt i trykken 1. oktober 2007.
Sandsynligheden for, at en af disse to aktier beskriver det sande udfald, er lig 100 %. Du skal derfor købe til den pris, der svarer til den sandsynlighed du tillægger et givent udfald.
Køb af aktie 1 til 80 giver en salgsordre til 20 på aktie 2
Hvis du mener, at sandsynligheden er 80 % for, at bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007, så svarer til, at du siger, at sandsynligheden er 20 % for, at Bogen IKKE er sendt i trykken 1. oktober 2007.
Derfor genererer systemet en salgsordre på 10 stk. af aktien â€Bogen er IKKE sendt i trykken 1. oktober 2007.†til 20, når du indtaster en købsordre på 10 stk. af aktie â€Bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007.†til 80.
Hvor kommer aktierne fra?
Aktierne dannes, når to personer tilsammen vil investere 100 KI$ i et aktiepar, der beskriver udfald, der tilsammen indtræffer med 100 % sikkerhed.
En aktie kan opfattes som et væddemål mellem to deltagere. Der dannes det antal aktier, der svarer til det antal væddemål, der indgås mellem deltagerne.
Eksempel
Aktie 1: Bogen er sendt i trykken 1. oktober 2007.
Aktie 2: Bogen er IKKE sendt i trykken 1. oktober 2007.
Aktierne dannes, når person A vil købe Aktie 1 til 80 point, og person B vil købe Aktie 2 til 20. Til top
Er futures ikke den korrekte betegnelse i stedet for aktier?
Jo, futures er den helt korrekte betegnelse, da vi i sidste ende afslutter kontrakten (aktien). Vi har alligevel valgt at bruge aktieterminologien, fordi vi synes, det er sjovere.