Don Tapscott på løs line i forbindelse med hans forklaring af hans seneste bog “Wikinomics” - Bogen beskriver flere tendenser i verden omkring os, men også i vores gøres og laden, som sætter helt nye grænser for hvad vi kan og skal - sammen.
Se hans præsentation her:
Link: sevenload.com
Dell har i nogen tid haft deres at slås med - det har de vel stadigt. Men nu har de tænkt sig at gøre noget alvorligt ved det - de inviterer kunderne inden for som en del af deres produktudvikling.
Det kan man da kalde for aktivering af et kollektivt potentiale!
Ideen er at de beder kunderne komme med ideer til nye “features” og samtidigt giver dem mulighed for at stemme på de bedste på dem. På den måde aktiverer de dels kundernes kreativitet, men de beder dem også tage stilling til hvilke af dem som virkelig er værd at arbejde videre med.
I en traditionel stage-gate-proces svarer det til at de har lagt front-end innovationen - fuzzy-frontend-aktiviteten, i hænderne på kunderne. FLOT og tankevækkende.
I den forstand kan man vel næppe snakke om kunder længere - de er vel mere at betrage som producenter?
…jeg læste om nyheden hos Trine-Maria :-)
Vi har nok alle hver vores erfaringer med at have planlagt en indkøbstur, en kørerute fra a til b, eller sat os et bestemt mål ude i fremtiden. Når man kun har sig selv at stå til regnskab overfor, så er det tit lettere at improvisere, når der lige pludseligt opstår uventede “forhindringer”.
Men er man en virksomhed, med måske mange ansatte, så er udfordringen en helt anden. Virksomheder har reelt ikke den store lyst til at improvisere og anvender store resurser på at kunne forudse 3-4-5-6 år ud i fremtiden og så planlægge derefter. Det er selvklart en stor opgave, men også med en MEGET stor usikkerhed.
For 10 år siden bevægede verden sig med en anden hastighed - en kraftig reduceret hastighed hvis man sammen ligner med i dag. Dengang have man altså mere tid til at tænke sig om, ændringer tog længere tid. Derfor kunne virksomheder også komme godt af sted med at anvende store resurser på at få det hele tænkt rigtigt.
Den luksus er der vist ikke så mange som har i dag - de ved det bare ikke - endnu.
Kan man ikke sige at strategi i dag mere er et udtryk for at have forberedt sig på et - i princippet - uendelige mange “fremtider”? Og hvordan forbereder man sig til det? Som virksomhed? Som menneske?
Nogen bud?