Kollektiv Intelligens

For et par uger siden skrev vi om “Crowdsourcing” i rekrutteringsbranchen. Et initiativ som på overfladen måske ser ganske uskyldigt ud.

Nu har et andet initiativ set dagens lys - Most Wanted Recruting. Initiativerne er ens, eller er de?

Umiddelbart levner “overfladen” ikke mulighed for at se hvor de reelle forskelle er, men lad mig kort komme med et par perspektiver på hvad jeg mener betyder noget - gør forskellen, bestemmer hvem som overlever. Jeg dømmer ingen ude, der er klart et marked for flere initiativer.

Jeg tror at følgende er vigtigt:

• “Agility” - evnen til hurtigt at omstille sig
• Eksekvering - det er ikke nok med den gode idé, hvis man ikke handler på den kan det være lige meget.
• “Mindset” - implementering af nye forretningsmodeller er ikke kun et spørgsmål om teknologi i bred forstand, det handler om det rigtige mindset.
• Timing - mange gode ideer er tabt på gulvet grundet dårlig timing.

I forhold til det initiativ jeg omtalte for et par uger siden, hvem har så det største chancer? Jobzonen eller MostWantedRecruting? Hvorfor?

Initiativerne ser begge lidt uskyldige ud, men går man bagom, så er der kræfter i spil som rekrutteringsbranchen har siddet godt og grundigt på i mange år. De lukkede netværk, hvem som kender hvem.

At motivere til at dele hvad man ved og samtidigt få en dusør er nok netop det som den traditionelle branche ikke i høj grad nok har sat pris på. Det bliver interessant at se hvad modtrække bliver. Nogen ideer?

Jesper Bove-Nielsen har i dag lanceret en “crowdsourcing”-model for rekruttering. SUPER interessant i relation til en branche som i mange år blandt andet har levet af at have netværk med de rigtige for derigennem at kunne kvalificere og besætte ledige stillinger i vriksomheder.

Med initiativet aktiveres det kollektive potentiale i en hidtil uset grad i en branche som alt for længe har tjent store penge på andres netværk. Nu kan de som har relationen profitere på den.

Spændnede initiativ som bliver interessant at følge.

Initiativet er sat i søen sammen med JobZonen.

De fleste af os søger tryghed i det nære, dér hvor vi kan bekræfte hinanden, dér hvor vi kan stole på hinanden, dér hvor vi kan lære noget.

Før populariseringen af Internettet gjorde vi det i fritidsklubben, på højskolen, i projektgruppen, i virksomheden. Rammen var fysisk og vi indgik i relationer afhængig af tid og rum. Nu hvor vi har muligheden for at bruge internettet, så kan vi principielt etablere et uendeligt antal relationer - på tværs af tid og rum. Problemet er nu bare det, at vi ikke ved med hvem, hvordan de optræder, om vi kan have tillid til dem, om vi faktisk kan skabe noget værdifuldt sammen.

Én af mulighederne for at skabe “tryghed” i det digitale rum er ved at etablere “communities” - ikke bare for nørder, som synes det er interessant at fordybe sig i fx. veteranbiler, men også for projektgrupper i virksomheder.

Virksomheder - særligt videnstunge virksomheder - er i mindre grad afhængige af en fysisk placering. De navigerer i, opbygger og faciliterer vidensudveksling med internettet som en del af infrastrukturen.

Men at kunne anvende de digitale muligheder til andet end en-vejs kommunikation er en udfordring for de fleste - for de som lykkes er der til gengæld store muligheder for, at aktivere et kollektivt potentiale som kan være meget stort.

Hvis du vil vide mere om “communities”, så er der her et par link som kan hjælpe dig videre:

cpsquare
http://del.icio.us/tag/communitiesofpractice
http://del.icio.us/tag/communities_of_practice
http://www.cpsquare.org/member_blogs.htm

Kender du til andre links og resurser som du vil dele?

Hvordan gyder man olie på vandende i en konflikt til én man ikke kender og kun har en digital relation til?

Når vi sidder over for hinanden er det ret let, man kan sige undskyld, give hinanden hånden og gå ud af lokalet, slut.

Men når konflikten sker i den digitale relation, hvor andre kan følge med - hvad gør en klog så?

Patrick Lambe har nogle gode bud, som jeg tror flere kan lære af.

Har du nogensinde selv skulle gyde olie på vandene i et digitalt community? Hvad er dit gode råd?

Sociale netværk er interessante ud fra flere perspektiver. Sidste forår skrev jeg flere indlæg om netop SNA.

For en virksomhed bør det være åbenlyst hvilke fordele der er i at analysere sine relationer - også meget gerne på et mikro-niveau, personniveau. Hver og een i virksomheden udgør et netværk som har stor værdi. Internt kan det for virksomheden betyde at man hurtigt og let kan finde frem til den rigtige viden og kompetence, eksternt gør der sig det samme gældende.

I relation til produkt og forretningsudvikling har virksomheder været centreret om de resurser og kompetencer som er til rådighed internt i virksomheden - man har etableret udviklingsafdelinger, R&D-strategier m.m. og tit tænkt det sådan at man skulle have tæt adgang til videnen = ansat de rigtige.

Det er både en dyr, men også langsom strategi.

Sociale Netværks analyser kan give et billede af hvordan man reelt kan skabe et mere fleksiblet setup, hvor man trækker på det netværk som hver enkelt medarbejder også udgør - ikke kun internt.

Men hvordan foretager man sådan en analyse?

• Step 1 - Design dine spørgsmål.
• Step 2 - Send spørgsmålene ud som et spørgeskema. Surveymonkey har et rigtig godt værktøj som facilliterer dette.
• Step 3 - Visualisér resultaterne.

Det kunne for eksempel se sådan ud:

• Step 4 - I stedet for at skrive lange rapporter, så anvend et andet format som giver en bedre inddragelse og dermed et mere kvalificeret output. Motivér beslutningstagerne til at deltage i en fælles meningsskabende proces.

SNA er både interessant og relevant for de fleste som vil have et optimalt udbytte af videnøkonomien. Der findes mere om emnet her og her.

Har du overvejet hvilke relationer du indgår i og hvordan ser du på at skulle synliggøre dem for dine kolleger og eventuelle chef?

Du har garanteret siddet i en arbejdsgruppe, hvor du har tænkt, at nogen nok var liiige kritiske nok, eller nogen nok var rigelig glad for at høre deres egen stemme.

Gruppedynamik er interessant og bestemt relevant i et projekt som dette. Hvordan regulerer man rigtig adfærd? Og hvem regulerer hvem?.

For lidt over et år siden stødte jeg på en artikel om arketyper i “communities” - prøv og læs den og mærk efter hvilken rolle du plejer at spille i de grupper du deltager i. Har du altid den samme rolle?

Èn af de væsentligste forudsætninger for Kollektiv Intelligens er, at man har mulighed for at indgå i relation med hinanden. Det har man altid kunnet, men teknologien har givet helt nye og uanede muligheder.

De senere år er der opstået en helt ny “familie” af programmer og tjenester, som netop understøtter relationerne og netværksdannelsen.

Forleden fandt jeg en oversigt, som naturligvis er dynamisk og mulig at rette i, som laver et historisk oprids af de forskellige tjenester.

En fantastisk udvikling, hvor der for nogle er skabt enorme formuer.

Anvender du sociale netværkstjenester? Nogen du kan anbefale?

Det ser lidt kryptisk ud, ikk? Faktisk er formlen et resultat af et arbejde som R.I.M.Dunbar offentliggjorde i 1992. Resultatet udtrykker størrelsen på den ideelle gruppe størrelse - eller det maksimale antal værdifulde relationer som en enkeltperson kan holde ved lige.

Tallet er ca. 150 og kendes måske af nogen som “The Dunbar Law“. Der er faktisk 2 yderligere pejlemærker, som er interessante. Tænker du fx. nogen gange over hvor mange forskellige ting du kan have i din hukommelse på én gang?

Eller hvor mange du har dyb tillid til?

Dave Snowden har gjort sig nogle overvejelser om netop tallene 150, 15 og 5.

Hvor stort er dit netværk og hvor mange værdifulde relationer har du?

Overvejelserne om antallet af værdifulde relationer er relevant i forhold til den adgang vi som mennesker og kolleger har til viden. Antallet betyder noget for vores evne til at løse opgaver, enkeltvis og sammen.

Kan man have flere meningsfulde/produktive/værdifulde relationer end 150? Hvorfor, hvorfor ikke?