Don Tapscott på løs line i forbindelse med hans forklaring af hans seneste bog “Wikinomics” - Bogen beskriver flere tendenser i verden omkring os, men også i vores gøres og laden, som sætter helt nye grænser for hvad vi kan og skal - sammen.
Se hans præsentation her:
Link: sevenload.com
For et par uger siden lancerede Wemind VoresBibliotek.dk, et univers hvor du som borger har mulighed for at få din stemme hørt i forhold til hvordan bibliotekerne skal udvikle sig fremover, uden at møde op til et alenlagt borgermøde eller smide en ide i et sort hul som en fysisk idepostkasse.
Konceptet ligger sig tæt op ad hvad f.eks. Dell tidligere har eksperimenteret med. Også Nykredit har set perspektiverne i deres Tænk Nyt univers.
For et par uger siden skrev vi om “Crowdsourcing” i rekrutteringsbranchen. Et initiativ som på overfladen måske ser ganske uskyldigt ud.
Nu har et andet initiativ set dagens lys - Most Wanted Recruting. Initiativerne er ens, eller er de?
Umiddelbart levner “overfladen” ikke mulighed for at se hvor de reelle forskelle er, men lad mig kort komme med et par perspektiver på hvad jeg mener betyder noget - gør forskellen, bestemmer hvem som overlever. Jeg dømmer ingen ude, der er klart et marked for flere initiativer.
Jeg tror at følgende er vigtigt:
I forhold til det initiativ jeg omtalte for et par uger siden, hvem har så det største chancer? Jobzonen eller MostWantedRecruting? Hvorfor?
Initiativerne ser begge lidt uskyldige ud, men går man bagom, så er der kræfter i spil som rekrutteringsbranchen har siddet godt og grundigt på i mange år. De lukkede netværk, hvem som kender hvem.
At motivere til at dele hvad man ved og samtidigt få en dusør er nok netop det som den traditionelle branche ikke i høj grad nok har sat pris på. Det bliver interessant at se hvad modtrække bliver. Nogen ideer?
Jesper Bove-Nielsen har i dag lanceret en “crowdsourcing”-model for rekruttering. SUPER interessant i relation til en branche som i mange år blandt andet har levet af at have netværk med de rigtige for derigennem at kunne kvalificere og besætte ledige stillinger i vriksomheder.
Med initiativet aktiveres det kollektive potentiale i en hidtil uset grad i en branche som alt for længe har tjent store penge på andres netværk. Nu kan de som har relationen profitere på den.
Spændnede initiativ som bliver interessant at følge.
Initiativet er sat i søen sammen med JobZonen.
Dell har i nogen tid haft deres at slås med - det har de vel stadigt. Men nu har de tænkt sig at gøre noget alvorligt ved det - de inviterer kunderne inden for som en del af deres produktudvikling.
Det kan man da kalde for aktivering af et kollektivt potentiale!
Ideen er at de beder kunderne komme med ideer til nye “features” og samtidigt giver dem mulighed for at stemme på de bedste på dem. På den måde aktiverer de dels kundernes kreativitet, men de beder dem også tage stilling til hvilke af dem som virkelig er værd at arbejde videre med.
I en traditionel stage-gate-proces svarer det til at de har lagt front-end innovationen - fuzzy-frontend-aktiviteten, i hænderne på kunderne. FLOT og tankevækkende.
I den forstand kan man vel næppe snakke om kunder længere - de er vel mere at betrage som producenter?
…jeg læste om nyheden hos Trine-Maria :-)
For et par uger siden skrev jeg et indlæg hvor jeg spurte ud efter perspektiver på hvad Kollektiv Intelligens er for en størrelse. Det er der kommet rigtig mange bud på. STOR tak for det.
Jeg ved ikke med jer, men for mig gav det nogle helt nye vinkler på begrebet.
Når jeg læser kommentarerne igennem, så tegner der sig en række overordnede temaer, som alle er gode og relevante og som bestemt bør få sin plads i bogen.
Overordnet synes jeg at kommentarerne placerer sig i følgende kategorier:
a. Grupper
-Gruppedynamik, størrelse m.m.
-Sammensætning
-Roller
b. Organisering
-Fysiske rammer vs. digitale
-Diversitet
-Processer
-Lederskab
-Relationer
c. Trends - årsager
-Globalisering
-Kompleksitet
-Open Source.
-Co-Creation
d. Innovation
-innovationstyper
-Processer
-Design Thinking
Hertil kommer naturligvis alle de gode danske eksempler som bestemt bør få en fremtrædende plads i bogen.
Nu er spørgsmålet så: Mangler der noget? Er der temaer som bør være med, men som endnu ikke er på listen? Hvilke?
Og nok så væsentligt - hvem kender du, som kan hjælpe med at sætte kød på nogle af de ovenstående temaer? Aktivér dig selv og dit netværk - vi er interesserede i at høre fra alle - så længe vi i fællesskab kan skabe noget som giver mening for de mange :-)
Vi har nok alle hver vores erfaringer med at have planlagt en indkøbstur, en kørerute fra a til b, eller sat os et bestemt mål ude i fremtiden. Når man kun har sig selv at stå til regnskab overfor, så er det tit lettere at improvisere, når der lige pludseligt opstår uventede “forhindringer”.
Men er man en virksomhed, med måske mange ansatte, så er udfordringen en helt anden. Virksomheder har reelt ikke den store lyst til at improvisere og anvender store resurser på at kunne forudse 3-4-5-6 år ud i fremtiden og så planlægge derefter. Det er selvklart en stor opgave, men også med en MEGET stor usikkerhed.
For 10 år siden bevægede verden sig med en anden hastighed - en kraftig reduceret hastighed hvis man sammen ligner med i dag. Dengang have man altså mere tid til at tænke sig om, ændringer tog længere tid. Derfor kunne virksomheder også komme godt af sted med at anvende store resurser på at få det hele tænkt rigtigt.
Den luksus er der vist ikke så mange som har i dag - de ved det bare ikke - endnu.
Kan man ikke sige at strategi i dag mere er et udtryk for at have forberedt sig på et - i princippet - uendelige mange “fremtider”? Og hvordan forbereder man sig til det? Som virksomhed? Som menneske?
Nogen bud?
Hvordan gyder man olie på vandende i en konflikt til én man ikke kender og kun har en digital relation til?
Når vi sidder over for hinanden er det ret let, man kan sige undskyld, give hinanden hånden og gå ud af lokalet, slut.
Men når konflikten sker i den digitale relation, hvor andre kan følge med - hvad gør en klog så?
Patrick Lambe har nogle gode bud, som jeg tror flere kan lære af.
Har du nogensinde selv skulle gyde olie på vandene i et digitalt community? Hvad er dit gode råd?
Siden de første spæde tanker om dette projekt har vi kredset om, hvordan vi bedst kunne tilrettelægge en proces, som motiverer til at bidrage. Vi er usikre på om den er tænkt rigtigt, men gerne involvere så mange gode kræfter som muligt for at gøre det bedst muligt.
Processen har vi beskrevet som du ser den her og de bærende elementer er funderet på et billede af den “gode fest”. De mange bevæger sig først ud på dansegulvet når nogle få har vist vejen.
Et andet element i tilrettelæggelsen er et ønske om - og et behov for - et “produkt” i den sidste ende. At skabe sammen kræver, at vi, som er en del af projektet, er synkroniseret. Vi har derfor brug for at skabe klarhed i processen - også undervejs. Derfor ses en proces som vekselvirker mellem eksplosion og inklusion. Vi håber det giver mening.
Hvis du har erfaring fra lignende projekter, hvad er de så - hvad går skidt og hvad går godt? Hvad virker og hvad virker ikke?