For et par uger siden skrev jeg et indlæg hvor jeg spurte ud efter perspektiver på hvad Kollektiv Intelligens er for en størrelse. Det er der kommet rigtig mange bud på. STOR tak for det.
Jeg ved ikke med jer, men for mig gav det nogle helt nye vinkler på begrebet.
Når jeg læser kommentarerne igennem, så tegner der sig en række overordnede temaer, som alle er gode og relevante og som bestemt bør få sin plads i bogen.
Overordnet synes jeg at kommentarerne placerer sig i følgende kategorier:
a. Grupper
-Gruppedynamik, størrelse m.m.
-Sammensætning
-Roller
b. Organisering
-Fysiske rammer vs. digitale
-Diversitet
-Processer
-Lederskab
-Relationer
c. Trends - årsager
-Globalisering
-Kompleksitet
-Open Source.
-Co-Creation
d. Innovation
-innovationstyper
-Processer
-Design Thinking
Hertil kommer naturligvis alle de gode danske eksempler som bestemt bør få en fremtrædende plads i bogen.
Nu er spørgsmålet så: Mangler der noget? Er der temaer som bør være med, men som endnu ikke er på listen? Hvilke?
Og nok så væsentligt - hvem kender du, som kan hjælpe med at sætte kød på nogle af de ovenstående temaer? Aktivér dig selv og dit netværk - vi er interesserede i at høre fra alle - så længe vi i fællesskab kan skabe noget som giver mening for de mange :-)

Siden de første spæde tanker om dette projekt har vi kredset om, hvordan vi bedst kunne tilrettelægge en proces, som motiverer til at bidrage. Vi er usikre på om den er tænkt rigtigt, men gerne involvere så mange gode kræfter som muligt for at gøre det bedst muligt.
Processen har vi beskrevet som du ser den her og de bærende elementer er funderet på et billede af den “gode fest”. De mange bevæger sig først ud på dansegulvet når nogle få har vist vejen.
Et andet element i tilrettelæggelsen er et ønske om - og et behov for - et “produkt” i den sidste ende. At skabe sammen kræver, at vi, som er en del af projektet, er synkroniseret. Vi har derfor brug for at skabe klarhed i processen - også undervejs. Derfor ses en proces som vekselvirker mellem eksplosion og inklusion. Vi håber det giver mening.
Hvis du har erfaring fra lignende projekter, hvad er de så - hvad går skidt og hvad går godt? Hvad virker og hvad virker ikke?
Om nogle få uger åbner vi for selve skriveprocessen. Det bliver spændende og interessant.
For ikke at få en alt for en-strenget beskrivelse af hvad kollektiv intelligens er, hvad det handler om, hvor den kan betragtes, så inviteres du hermed til at give dine umiddelbare tanker om, hvad du mener beskriver begrebet.
Så hvad er kollektiv intelligens for dig?
1. workshop er nu planlagt og du er velkommen til at deltage. Workshoppen afholdes hos Wemind i Vestergade 12A, 1456 København K. den 25. januar kl. 14.00-17.00.
Workshoppen sætter en ramme for projektet, herunder hvordan vi tænker at angribe temaet Kollektiv Intelligens, men også hvilke roller vi ser der skal udfyldes.
Agendaen ser sådan ud:
- Oplæg om projektets formål v. Hans Henrik H. Heming
- Diskussion af tema’er for Kollektiv Intelligens
- Diskussion af cases i Danmark
- Kortlægning af netværk omkring Kollektiv Intelligens i Danmark
- Afrunding
Du skal deltage, hvis du er interesseret i baggrunden, gerne vil involvere dig, gerne vil vide mere om Kollektiv Intelligens, måske har du en case som du mener skal beskrives som en del af projektet?
Deltagelse kræver tilmelding!
KollektivIntelligens.dk-platformen er næsten færdig. Webloggen fungerer som den skal og du vil også kunne læse om projektet.
Så vi kan jo godt sige vi er ved at lette, men faktisk er vi endnu ikke helt flyveklare.
Vi sidder netop i disse timer og arbejder på at få wiki’en, diskussionsforumet og prediction market på plads - vi er der næsten.
Så hvis du nu brænder rigtig meget, som kommentér gerne på de indlæg som er på bloggen, men vent venligst med at tage de andre ting i brug.
Du kan eventuelt også abonnere på vores nyhedsbrev, så skal vi nok fortælle dig når vi er helt flyveklare.
Styregruppen er nu på plads.
Vi er glade for at kunne præsentere drømmeholdet som dels tilgodeser den viden som allerede er på området, men også den erhvervserfaring som allerede i dag ved rigtig meget om Kollektiv Intelligens.
Styregruppens opgave er det, at sikre vi når de målsætninger vi har sat os.
Derudover har medlemmerne også den funktion, at de skal være med til at sikre kvaliteten i indholdet, ikke specifik, men bredt.
Hvis vi havde været en virksomhed, så ville styregruppen være vores bestyrelse.