Kollektiv Intelligens

I denne valgtid er det interessant at se lidt på hvordan der egentligt fokuseres på politikformulering, kommunikation og feedbackmekanismer valkampen.
Der er klart forskel i retorik og fremgangsmåde - hvem synes du gør det godt når man tænker på inddragelsen af vælgerne i politikformuleringen og generelt måden hvorpå man inddrager vælgerne i valgkampen?

Kan man dele partierne op i fløje - een som kendetegnes ved af være orakel fra Delphi og måske een som kan sammenlignes med en mand, som står på torvet og får en snak? Er der forskel på online og offlineaktiviteter?

Det var mange spørgsmål - det ved jeg godt - jeg beklager :-)

For et par uger siden lancerede Wemind VoresBibliotek.dk, et univers hvor du som borger har mulighed for at få din stemme hørt i forhold til hvordan bibliotekerne skal udvikle sig fremover, uden at møde op til et alenlagt borgermøde eller smide en ide i et sort hul som en fysisk idepostkasse.

Konceptet ligger sig tæt op ad hvad f.eks. Dell tidligere har eksperimenteret med. Også Nykredit har set perspektiverne i deres Tænk Nyt univers.

Meget i stil med bogen vi skriver her på Kollektiv Intelligens, så bliver der nu lavet en film på samme måde. A Swam of Angels hedder den. Man skal betale et lille beløb (25 pund) for at være med, men så er alt lige fra produktion til distribution også inkluderet. Der skrives på to manuskripter The Glitch og The Unfold. Der stemmes om det bedste, der så kommer i produktion. Hvis forfatterne ønsker det, så kan de tilbyde deres arbejdskraft og være med til at gøre filmen til virkelighed

The Unfold handler om en musiker, der modtager et opkald fra sin mor, der burde være død. Han prøver at finde hende, men afslører i stedet familiehemmeligheder og overnaturlige kræfter, der er i stand til at tilintetgøre verden

The Glitch handler om tre personer. En computerprogrammør, der skaber en virtuel udgave af sin ungdomskæreste, en voyueristisk internetinstallatør, der blander sig i sine kunders liv og en overset husmor, der opdager sin mands utroskab via en tabt mobiltelefon. De tre meget forskellige mennesker skal omsider mødes.

www.aswarmofangels.com

3600 spioner fra USAs efterretningstjenester kan med Intellipedia samle og dele alt verdens top hemmelige information. Intellipedia afviger fra wikier, som vi normalt kender dem, ved at der ikke søges et samlet konsensus. Intellipedia tillader nemlig gerne forskellige fortolkninger af samme information, da man har indset, at al information er relevant når det gælder efterretning.

Den amerikanske efterretningstjeneste har været i alvorlig knibe efter 9/11 for at genopfinde sig selv. 9/11-kommisionen sagde f.eks. “The FBI did not have the capability to link the collective knowledge of agents in the field to national priorities” og konkluderede “the U.S Goverment has access to a vast amount of information. But it has a weak system for processing and using what it has.”

Intellipidia er blot et af mange gode forsøg på at strukturere og dele den enorme viden og information der befinder sig på tværs af de forskellige efterretningstjenester.

Se beskrivelsen af Intellipedia på Wikipedia

Jeg er i denne weekend gået ombord i Wikinomics, en bog vi tidligere har omtalt her på bloggen.

Da jeg kun er nået ca. 50 sider ind i bogen, kan jeg ikke give min fulde mening til kende endnu, men fra det jeg har læst til nu er jeg meget positivt overrasket. Bogen starter med en lille anekdote om en mindre canadisk virksomhed der driver guldminedrift i Toronto, ved navn GoldCorp.

Virksomheden har i mange år haft svært ved at finde guld i deres miner i Toronto, og deres nye direktør er næsten ved at opgive minedriften fuldstændig. Lige indtil han en dag deltager på en konference hos MIT, hvor han hører om hvordan Linus Torvalds startede Linux. GoldCorps direktør bliver inspireret til at prøve at gøre det samme med deres viden, så de offentliggør al information om deres miner i Toronto på nettet, dette er tusinder af siders information indsamlet siden 1948. De udskriver en konkurrence på en halv million dollars til den person der kan hjælpe dem med at finde guld i området igen.

Konkurrencen betyder at GoldCorp igen finder guld i området, endda meget mere end forventet. I dag er de en af verdens største guldmine-virksomheder. GoldCorp bruger også den dag i dag kollektiv intelligens til at forbedre deres innovationskapacitet.

Det er historien kort fortalt, jeg vil opfordre alle interesserede til at læse hele uddraget fra bogen.

I går sendte jeg en mail til en god bekendt om KollektivIntelligens.dk. Spændte, som vi jo er i projektgruppen, forventede jeg en positiv respons. Den fik jeg også, men med nogle krusninger.

Svaret var at kollektiv intelligens jo har været aktiveret til alle tider, så der burde jo ikke være noget nyt her. Det er jo ganske rigtigt og ser man alene på begrebet, så er vores projekt gammel vin på nye flasker.

Dér hvor jeg dog ser at præmissen for aktiveringen af det kollektive potentiale har ændret sig, er i teknologiunderstøttelsen.

Internettet har med ét givet os mulighed for at kommunikere med de mange og “social software” har gjort os i stand til at skabe og vedligeholde mange flere relationer som ikke var muligt tidligere.

Man kan vel næsten kalde det et paradigmeskifte.

Virksomheder bevæger sig fra at være maskinbureaukratier til videnvirksomheder og forudsætningerne for at drive virksomhed ændres derfor radikalt i disse år. Det har været nogen tid undervejs, ikke så meget nyt her, men igen giver teknologien en række nye muligheder, som kun er de færreste bekendt.

IBM er én af de virksomheder som i en årrække har set skriften på væggen. For få år siden solgte de deres hardware-del fra til Lenovo og er vel sagtens i dag én af verden største konsulentvirksomheder. Så vidt jeg ved med over 300.000 medarbejdere.

For et par år siden sø satte IBM’s ledelse et meget ambitiøst projekt - de ville aktivere hele organisationen og sammen skabe viden om hvad IBM skal leve af i fremtiden. Det blev til Global Innovation Jam. Et super projekt hvor de drevet af ambitionen, presset fra markedet og faciliteret af teknologien, med ét kunne aktivere de mange. &0.000 medarbejdere fra hele verden har deltaget i projektet.
Det er der kommet noget ganske unik ud af og er bestemt et eksempel til efterfølgelse.

Har du måske være med i et lignende proces? Hvordan var det? Hvad er det kommet ud af det? Hvad gjorde I?

NB.

Jacob Bøtter har lavet et podcast med én af lederne i IBM Danmark om projektet.

For et par måneder skrev jeg på Wemind-bloggen om MIT og deres “Center for Collective Intelligence“. Det er et meget spændende initiativ som vi naturligvis vil følge nøje.

Centeret har sammen med gode kræfter iværksat et projekt som meget ligner KollektivIntelligens.dk Vi har kendt til initiativet i nogen tid, men har alligevel vurderet at relevansen for vores projekt er høj i Danmark.

Vi mener der er behov for:

1. Et dansk “community” om Kollektiv Intelligens - om danske virksomheder, for danske virksomheder.
2. Opsamling af formidling af læringspointer på dansk.
3. Et initiativ som sætter en nødvendig dagsorden om det kollektive potentiale og dets betydning for danske virksomheders fremtidige konkurrencekraft.

Derudover synes vi det er et interessant eksperiment at se hvilke vinkler det danske “crowd” vurderer bør komme med i en bog. Der er mange forskellige perspektiver på Kollektiv Intelligens - og de danske cases er bestemt forskellige fra de amerikanske.

Hvilke cases mener du fx. bør have plads i en dansk bog om kollektiv intelligens?

Google har gjort det lidt lettere - igen. For få uger siden åbnede de en tjeneste hvor de giver brugerne mulighed for at skabe deres egene specialiserede søgemaskiner. RET smart.

Det betyder at specialiseret informationssøgning nu bliver meget lettere for mig. For mig at se særligt på baggrund af 2 mekanismer:

1. Jeg kan foretage min søgning på baggrund en viden andre har lagt i definitionen af søgemaskinen. “Specialister” har med andre ord etableret søgemaskinen for mig - inden for det specifikke vidensdomæne. Jeg bruger andre, som jeg stoler på som et filter.

2. Jeg kan anvende Google’s algoritme på et lille viden domæne. Jeg behøver derfor ikke gå på kompromis med de muligheder som Google i øvrigt stiller til rådighed. Fx. at “page-rank”, som giver en hjemmeside autoritet afhængig af hvor mange som faktisk har aktiveret linket i Google’s søgeresultatside, også gælder i den personaliserede version af søgemaskinen. Derfor får jeg bare et endnu mere kvalificeret søgeresultat og dermed en lettere/hurtigere/bedre adgang til hvad jeg søger.

Google skriver selv:

Harness the power of Google search technology to create a free Custom Search Engine that reflects your knowledge and interests.

Vi arbejder pt selv med en søgemaskine som skal give dig en lettere adgang til emner om fx. “Collective Intelligence”, “Wisdom of Crowds”, Swarmming, Smartmobs m.fl

Hjælp os til at gøre den endnu bedre.
Måske du kender til hjemmesider, weblogs, wiki’s eller andre kilder som vi bør inkludere?