Dorte Toft nævner i Kaffeklubben at innovationen kommer fra enerne. Er det rigtigt?
Det er jo en ret interessant betragtning, som kunne være interessant at diskutere her – hvis du har god tid, så kan du lytte til hendes, men også de øvrige kaffeklubsdeltagere her.
Hun nævner at Kollektiv Intelligens er lidt for ”hot” og at eneren glemmes i Danmark. Hun nævner samtidigt at det er synd og at vi burde gøre lidt mere for netop enerne frem for det evige gruppearbejde og koncensusledelse.
Mener du fx at det er enerne som skaber den gode innovation, eller bliver innovationen bedre des flere man er om at udvikle den? Kan man i det hele taget sige noget generelt om det?
Har du en historie om den gode innovation – blev den til af det kollektive geni eller den fantastiske ener?
Sociale netværk er interessante ud fra flere perspektiver. Sidste forår skrev jeg flere indlæg om netop SNA.
For en virksomhed bør det være åbenlyst hvilke fordele der er i at analysere sine relationer - også meget gerne på et mikro-niveau, personniveau. Hver og een i virksomheden udgør et netværk som har stor værdi. Internt kan det for virksomheden betyde at man hurtigt og let kan finde frem til den rigtige viden og kompetence, eksternt gør der sig det samme gældende.
I relation til produkt og forretningsudvikling har virksomheder været centreret om de resurser og kompetencer som er til rådighed internt i virksomheden - man har etableret udviklingsafdelinger, R&D-strategier m.m. og tit tænkt det sådan at man skulle have tæt adgang til videnen = ansat de rigtige.
Det er både en dyr, men også langsom strategi.
Sociale Netværks analyser kan give et billede af hvordan man reelt kan skabe et mere fleksiblet setup, hvor man trækker på det netværk som hver enkelt medarbejder også udgør - ikke kun internt.
Men hvordan foretager man sådan en analyse?
- Step 1 - Design dine spørgsmål.
- Step 2 - Send spørgsmålene ud som et spørgeskema. Surveymonkey har et rigtig godt værktøj som facilliterer dette.
- Step 3 - Visualisér resultaterne.
Det kunne for eksempel se sådan ud:
- Step 4 - I stedet for at skrive lange rapporter, så anvend et andet format som giver en bedre inddragelse og dermed et mere kvalificeret output. Motivér beslutningstagerne til at deltage i en fælles meningsskabende proces.
SNA er både interessant og relevant for de fleste som vil have et optimalt udbytte af videnøkonomien. Der findes mere om emnet her og her.
Har du overvejet hvilke relationer du indgår i og hvordan ser du på at skulle synliggøre dem for dine kolleger og eventuelle chef?
Du har garanteret siddet i en arbejdsgruppe, hvor du har tænkt, at nogen nok var liiige kritiske nok, eller nogen nok var rigelig glad for at høre deres egen stemme.
Gruppedynamik er interessant og bestemt relevant i et projekt som dette. Hvordan regulerer man rigtig adfærd? Og hvem regulerer hvem?.
For lidt over et år siden stødte jeg på en artikel om arketyper i “communities” - prøv og læs den og mærk efter hvilken rolle du plejer at spille i de grupper du deltager i. Har du altid den samme rolle?
Ikke alle grupper (crowds) er kloge, tænk bare på historierne om forblændede børsspekulanter, som i hobetal følger de mange og hvor resultatet er katastrofalt for den enkelte, men også for samfundet - for bare at nævne ét eksempel.
Nogle taler om decideret kollektivt hysteri, andre om negativ gruppedynamik.
James Surowiecki - forfatteren til “Wisdom of Crowds”- opstiller 4 kriterier for at grupper kan være klogere end den enkelte:
1. Diversity of opinion
Each person should have private information even if it’s just an eccentric interpretation of the known facts.
2. Independence
People’s opinions aren’t determined by the opinions of those around them.
3. Decentralization
People are able to specialize and draw on local knowledge.
4. Aggregation
Some mechanism exists for turning private judgments into a collective decision.
Oplever du altid at gruppen er klogere? Hvor?