Don Tapscott på løs line i forbindelse med hans forklaring af hans seneste bog “Wikinomics” - Bogen beskriver flere tendenser i verden omkring os, men også i vores gøres og laden, som sætter helt nye grænser for hvad vi kan og skal - sammen.
Se hans præsentation her:
Link: sevenload.com
Malcolm Gladwell giver et indtryk af hvilke genier verden har brug for. Essensen i hans indlæg er, at en ny tid - altså hvor vi er nu - har brug for kollektive genier.
Fortidens problemer var komplicerede og krævede én type, mens komplekse problemer kræver, at kollektivet kan arbejde sammen.
Se og lyt til hans argumenter her.
Dorte Toft havde i foråret et andet synspunkt - hvad synes du?
I går havde jeg den store fornøjelse at have en kaffesnak med Martin Ludvigsen her i midten af København. Det var en interessant snak som balndt andet handlede om vores projekt om Kollektiv Intelligens. Han har længe været aktiv i feltet og det faldt os ganske naturligt at snakke om forskellige perspektiver og om hvor projektet vil bringe os hen.
Under snakken nævnte han George Pór som jeg faktisk har anvende i min egen søgning efter viden om praksisfællesskaber, da jeg afsluttede et master-forløb i 2004.
George har en vægtig stemme i Kollektiv Intelligens-feltet og jeg finder det derfor helt naturligt at nævne ham her som en del af det “gods” som klart bør være en del af projektets.
Han har blandt andet følgende definitioner og perspektiver på KI:
a. Dialogic CI – A diverse group of participants suspend their old mental models and engage in dialogue that values the emergent whole higher than its parts. Variations of this approach include Bohmian dialogue, “generative conversation” (Otto Scharmer) and “enlightened communications” (Andrew Cohen).
b. Co-evolutionary CI – This form of CI builds on the power of such evolutionary mechanisms generating intelligence over time as trial and error, differentiation and integration, competition and collaboration, etc. Its examples include: ecosystems, sciences, and cultures.
c. Flow-based CI – A group of people become so absorbed in a shared activity that they experience being completely at one with it and one another. Ensembles, high-performance sport teams, astronauts, and others in that state of communion, report on both an enhanced state of autonomy, and collective intelligence.
d. Statistical CI - Individuals thinking and acting separately in large crowds can reach successful conclusion about their collective cognitive, coordination or predictive challenges. Examples include the “intelligence” of markets and cases popularized in the “Wisdom of Crowds” by James Surowiecki.
e. Human-machine CI – This form of CI leverages the synergy of the human mind and its electronic extensions, drawing on the best capacities of both. The “collective” includes symbiotic networks of humans and computers working together and developing compound capabilities. It can also support all other forms of CI.
Måske du sidder med andre internationale links du vil dele som dækker KI-feltet?
Om nogle få uger åbner vi for selve skriveprocessen. Det bliver spændende og interessant.
For ikke at få en alt for en-strenget beskrivelse af hvad kollektiv intelligens er, hvad det handler om, hvor den kan betragtes, så inviteres du hermed til at give dine umiddelbare tanker om, hvad du mener beskriver begrebet.
Så hvad er kollektiv intelligens for dig?
Flere har fået færden af, at der sker et og andet i verden, som vil ændre måden at drive “business”. Via en gruppe jeg har været medlem af i en rum tid læste jeg i dag om Wikinomics.
SUPER interessant og “right on” i relation til de temaer vi også forventer at komme omkring i dette projekt.
Don Tapscott har i øvrigt en MEGET fornuftig forretning på at rådgive virksomheder om anvendelsen af Web2.0 - så kom ikke og sig der ikke er penge i “Social Software”. Det er jeg jo specielt glad for :-)
I det indledende kapitel kommer Don Tapscott ind på nogle meta-tendenser som ændrer verden og virksomheders muligheder for at drive konkurrencedygtig forretning. For efterhånden nogle måneder siden skrev jeg netop om det på Wemind-bloggen.
Her skrev jeg om blandt andet om:
Hvilke tendenser ser du, som har betydning for virksomheder i det 21. århundrede?
Det ser lidt kryptisk ud, ikk? Faktisk er formlen et resultat af et arbejde som R.I.M.Dunbar offentliggjorde i 1992. Resultatet udtrykker størrelsen på den ideelle gruppe størrelse - eller det maksimale antal værdifulde relationer som en enkeltperson kan holde ved lige.
Tallet er ca. 150 og kendes måske af nogen som “The Dunbar Law“. Der er faktisk 2 yderligere pejlemærker, som er interessante. Tænker du fx. nogen gange over hvor mange forskellige ting du kan have i din hukommelse på én gang?
Eller hvor mange du har dyb tillid til?
Dave Snowden har gjort sig nogle overvejelser om netop tallene 150, 15 og 5.
Hvor stort er dit netværk og hvor mange værdifulde relationer har du?
Overvejelserne om antallet af værdifulde relationer er relevant i forhold til den adgang vi som mennesker og kolleger har til viden. Antallet betyder noget for vores evne til at løse opgaver, enkeltvis og sammen.
Kan man have flere meningsfulde/produktive/værdifulde relationer end 150? Hvorfor, hvorfor ikke?
Kært barn har mange navne - Howard Reingold, som jeg havde fornøjelsen af at snakke med på Reboot for et par år siden, gjorde i 2003 en bog; “Smart Mobs - the next social revolution“, som faktisk beskriver nogle af de teknologiske udviklinger som har gjort, at vi i dag mere end nogen sinde har forudsætningerne for at arbejde sammen i meget store grupper. Og gør det.
I hans bog gennemgår han en række af de teknologier som gør at de mange kan komme i kontakt med de mange og på meget kort tid kan skabe fælles stemme. Læs mere om bogens indhold her. Eller endnu bedre - køb den her.
Hvor ser du at anvendelen af den kollektive intelligens er understøttet af teknologi i din virksomhed? Andre steder?
Man kan hurtig blive forelsket i begrebet “Kollektiv Intelligens”, men ikke alt som er intelligent og som skal skabe i grupper frembringer optimale resultater.
Groupthink er betegnelsen som nogle har kaldt “rationalized conformity” - en observation som er gjort flere gange, hvor selv meget intelligente grupper er gået i selvsving og frembragt alt andet en unikke løsninger.
Èt af de mere prominente eksempler er Challenger ulykken i 1986. Et anden er Svinebugtsaffæren i 1961.
Jeg tror du selv har prøvet at sidde i en gruppe hvor du bagefter har spurgt dig selv - “Hvad skete der egentlig lige dér?”
For eksempel har jeg selv været i grupper, som med ét følte sig meget sikre på den perfekte løsning, følte sig u-sårbar og havde det som vi mente var det rigtige billede af “fjenden”/truslen. Først bagefter - når vi havde bevæget os ud af sammenhængen - kunne vi se at den var helt gal.
Har du en erfaring med grupper som ligner det jeg lige har fortalt her? Hvad mener du man kan gøre for at undgå “groupthink”?
Ikke alle grupper (crowds) er kloge, tænk bare på historierne om forblændede børsspekulanter, som i hobetal følger de mange og hvor resultatet er katastrofalt for den enkelte, men også for samfundet - for bare at nævne ét eksempel.
Nogle taler om decideret kollektivt hysteri, andre om negativ gruppedynamik.
James Surowiecki - forfatteren til “Wisdom of Crowds”- opstiller 4 kriterier for at grupper kan være klogere end den enkelte:
1. Diversity of opinion
Each person should have private information even if it’s just an eccentric interpretation of the known facts.
2. Independence
People’s opinions aren’t determined by the opinions of those around them.
3. Decentralization
People are able to specialize and draw on local knowledge.
4. Aggregation
Some mechanism exists for turning private judgments into a collective decision.
Oplever du altid at gruppen er klogere? Hvor?