Arkiv for "cases"

Kan det kollektive potentiale aktiveres politisk?

I denne valgtid er det interessant at se lidt på hvordan der egentligt fokuseres på politikformulering, kommunikation og feedbackmekanismer valkampen.
Der er klart forskel i retorik og fremgangsmåde - hvem synes du gør det godt når man tænker på inddragelsen af vælgerne i politikformuleringen og generelt måden hvorpå man inddrager vælgerne i valgkampen?

Kan man dele partierne op i fløje - een som kendetegnes ved af være orakel fra Delphi og måske een som kan sammenlignes med en mand, som står på torvet og får en snak? Er der forskel på online og offlineaktiviteter?

Det var mange spørgsmål - det ved jeg godt - jeg beklager :-)

Dell så mulighederne først, nu også bibliotekerne…i Danmark.

For et par uger siden lancerede Wemind VoresBibliotek.dk, et univers hvor du som borger har mulighed for at få din stemme hørt i forhold til hvordan bibliotekerne skal udvikle sig fremover, uden at møde op til et alenlagt borgermøde eller smide en ide i et sort hul som en fysisk idepostkasse.

Konceptet ligger sig tæt op ad hvad f.eks. Dell tidligere har eksperimenteret med. Også Nykredit har set perspektiverne i deres Tænk Nyt univers.

Det Kollektive Geni vs. Den Fantastiske Ener

Dorte Toft nævner i Kaffeklubben at innovationen kommer fra enerne. Er det rigtigt?

Det er jo en ret interessant betragtning, som kunne være interessant at diskutere her – hvis du har god tid, så kan du lytte til hendes, men også de øvrige kaffeklubsdeltagere her.

Hun nævner at Kollektiv Intelligens er lidt for ”hot” og at eneren glemmes i Danmark. Hun nævner samtidigt at det er synd og at vi burde gøre lidt mere for netop enerne frem for det evige gruppearbejde og koncensusledelse.

Mener du fx at det er enerne som skaber den gode innovation, eller bliver innovationen bedre des flere man er om at udvikle den? Kan man i det hele taget sige noget generelt om det?

Har du en historie om den gode innovation – blev den til af det kollektive geni eller den fantastiske ener?

Udviklingsafdelingen er kørt træt - hvad gør du? Invitér kunderne indenfor!

Dell har i nogen tid haft deres at slås med - det har de vel stadigt. Men nu har de tænkt sig at gøre noget alvorligt ved det - de inviterer kunderne inden for som en del af deres produktudvikling.

Det kan man da kalde for aktivering af et kollektivt potentiale!

dell.jpg

Ideen er at de beder kunderne komme med ideer til nye “features” og samtidigt giver dem mulighed for at stemme på de bedste på dem. På den måde aktiverer de dels kundernes kreativitet, men de beder dem også tage stilling til hvilke af dem som virkelig er værd at arbejde videre med.

I en traditionel stage-gate-proces svarer det til at de har lagt front-end innovationen - fuzzy-frontend-aktiviteten, i hænderne på kunderne. FLOT og tankevækkende.

I den forstand kan man vel næppe snakke om kunder længere - de er vel mere at betrage som producenter?

…jeg læste om nyheden hos Trine-Maria :-)

En anekdote om kollektiv intelligens

On my deskJeg er i denne weekend gået ombord i Wikinomics, en bog vi tidligere har omtalt her på bloggen.

Da jeg kun er nået ca. 50 sider ind i bogen, kan jeg ikke give min fulde mening til kende endnu, men fra det jeg har læst til nu er jeg meget positivt overrasket. Bogen starter med en lille anekdote om en mindre canadisk virksomhed der driver guldminedrift i Toronto, ved navn GoldCorp.

Virksomheden har i mange år haft svært ved at finde guld i deres miner i Toronto, og deres nye direktør er næsten ved at opgive minedriften fuldstændig. Lige indtil han en dag deltager på en konference hos MIT, hvor han hører om hvordan Linus Torvalds startede Linux. GoldCorps direktør bliver inspireret til at prøve at gøre det samme med deres viden, så de offentliggør al information om deres miner i Toronto på nettet, dette er tusinder af siders information indsamlet siden 1948. De udskriver en konkurrence på en halv million dollars til den person der kan hjælpe dem med at finde guld i området igen.

Konkurrencen betyder at GoldCorp igen finder guld i området, endda meget mere end forventet. I dag er de en af verdens største guldmine-virksomheder. GoldCorp bruger også den dag i dag kollektiv intelligens til at forbedre deres innovationskapacitet.

Det er historien kort fortalt, jeg vil opfordre alle interesserede til at læse hele uddraget fra bogen.

Innovationsprojekt med 60.000 aktive deltagere

I går sendte jeg en mail til en god bekendt om KollektivIntelligens.dk. Spændte, som vi jo er i projektgruppen, forventede jeg en positiv respons. Den fik jeg også, men med nogle krusninger.

Svaret var at kollektiv intelligens jo har været aktiveret til alle tider, så der burde jo ikke være noget nyt her. Det er jo ganske rigtigt og ser man alene på begrebet, så er vores projekt gammel vin på nye flasker.

Dér hvor jeg dog ser at præmissen for aktiveringen af det kollektive potentiale har ændret sig, er i teknologiunderstøttelsen.

Internettet har med ét givet os mulighed for at kommunikere med de mange og “social software” har gjort os i stand til at skabe og vedligeholde mange flere relationer som ikke var muligt tidligere.

Man kan vel næsten kalde det et paradigmeskifte.

Virksomheder bevæger sig fra at være maskinbureaukratier til videnvirksomheder og forudsætningerne for at drive virksomhed ændres derfor radikalt i disse år. Det har været nogen tid undervejs, ikke så meget nyt her, men igen giver teknologien en række nye muligheder, som kun er de færreste bekendt.

IBM er én af de virksomheder som i en årrække har set skriften på væggen. For få år siden solgte de deres hardware-del fra til Lenovo og er vel sagtens i dag én af verden største konsulentvirksomheder. Så vidt jeg ved med over 300.000 medarbejdere.

For et par år siden sø satte IBM’s ledelse et meget ambitiøst projekt - de ville aktivere hele organisationen og sammen skabe viden om hvad IBM skal leve af i fremtiden. Det blev til Global Innovation Jam. Et super projekt hvor de drevet af ambitionen, presset fra markedet og faciliteret af teknologien, med ét kunne aktivere de mange. &0.000 medarbejdere fra hele verden har deltaget i projektet.
Det er der kommet noget ganske unik ud af og er bestemt et eksempel til efterfølgelse.

Har du måske være med i et lignende proces? Hvordan var det? Hvad er det kommet ud af det? Hvad gjorde I?

NB.

Jacob Bøtter har lavet et podcast med én af lederne i IBM Danmark om projektet.

Hvor er de gode eksempler på Kollektiv Intelligens i Danmark?

Som en del af projektet vil vi gerne beskrive de bedste eksempler på hvordan den Kollektive Intelligens er anvendt i Danmark. Det være sig i virksomheder, organisationer, fritidsforeninger og andre grupper hvor man i fællesskab har fået mere ud af at skabe sammen end hver for sig.

Hvis du kender til gode eksempler, så læg en kommentar - måske den kan inspirere andre til også at skrive en kommentar.

“WE” are smarter than “ME”

For et par måneder skrev jeg på Wemind-bloggen om MIT og deres “Center for Collective Intelligence“. Det er et meget spændende initiativ som vi naturligvis vil følge nøje.

Centeret har sammen med gode kræfter iværksat et projekt som meget ligner KollektivIntelligens.dk Vi har kendt til initiativet i nogen tid, men har alligevel vurderet at relevansen for vores projekt er høj i Danmark.

Vi mener der er behov for:

  1. Et dansk “community” om Kollektiv Intelligens - om danske virksomheder, for danske virksomheder.
  2. Opsamling af formidling af læringspointer på dansk.
  3. Et initiativ som sætter en nødvendig dagsorden om det kollektive potentiale og dets betydning for danske virksomheders fremtidige konkurrencekraft.

Derudover synes vi det er et interessant eksperiment at se hvilke vinkler det danske “crowd” vurderer bør komme med i en bog. Der er mange forskellige perspektiver på Kollektiv Intelligens - og de danske cases er bestemt forskellige fra de amerikanske.

Hvilke cases mener du fx. bør have plads i en dansk bog om kollektiv intelligens?