Kollektiv Intelligens

Du har garanteret siddet i en arbejdsgruppe, hvor du har tænkt, at nogen nok var liiige kritiske nok, eller nogen nok var rigelig glad for at høre deres egen stemme.

Gruppedynamik er interessant og bestemt relevant i et projekt som dette. Hvordan regulerer man rigtig adfærd? Og hvem regulerer hvem?.

For lidt over et år siden stødte jeg på en artikel om arketyper i “communities” - prøv og læs den og mærk efter hvilken rolle du plejer at spille i de grupper du deltager i. Har du altid den samme rolle?

I går sendte jeg en mail til en god bekendt om KollektivIntelligens.dk. Spændte, som vi jo er i projektgruppen, forventede jeg en positiv respons. Den fik jeg også, men med nogle krusninger.

Svaret var at kollektiv intelligens jo har været aktiveret til alle tider, så der burde jo ikke være noget nyt her. Det er jo ganske rigtigt og ser man alene på begrebet, så er vores projekt gammel vin på nye flasker.

Dér hvor jeg dog ser at præmissen for aktiveringen af det kollektive potentiale har ændret sig, er i teknologiunderstøttelsen.

Internettet har med ét givet os mulighed for at kommunikere med de mange og “social software” har gjort os i stand til at skabe og vedligeholde mange flere relationer som ikke var muligt tidligere.

Man kan vel næsten kalde det et paradigmeskifte.

Virksomheder bevæger sig fra at være maskinbureaukratier til videnvirksomheder og forudsætningerne for at drive virksomhed ændres derfor radikalt i disse år. Det har været nogen tid undervejs, ikke så meget nyt her, men igen giver teknologien en række nye muligheder, som kun er de færreste bekendt.

IBM er én af de virksomheder som i en årrække har set skriften på væggen. For få år siden solgte de deres hardware-del fra til Lenovo og er vel sagtens i dag én af verden største konsulentvirksomheder. Så vidt jeg ved med over 300.000 medarbejdere.

For et par år siden sø satte IBM’s ledelse et meget ambitiøst projekt - de ville aktivere hele organisationen og sammen skabe viden om hvad IBM skal leve af i fremtiden. Det blev til Global Innovation Jam. Et super projekt hvor de drevet af ambitionen, presset fra markedet og faciliteret af teknologien, med ét kunne aktivere de mange. &0.000 medarbejdere fra hele verden har deltaget i projektet.
Det er der kommet noget ganske unik ud af og er bestemt et eksempel til efterfølgelse.

Har du måske være med i et lignende proces? Hvordan var det? Hvad er det kommet ud af det? Hvad gjorde I?

NB.

Jacob Bøtter har lavet et podcast med én af lederne i IBM Danmark om projektet.

Èn af de væsentligste forudsætninger for Kollektiv Intelligens er, at man har mulighed for at indgå i relation med hinanden. Det har man altid kunnet, men teknologien har givet helt nye og uanede muligheder.

De senere år er der opstået en helt ny “familie” af programmer og tjenester, som netop understøtter relationerne og netværksdannelsen.

Forleden fandt jeg en oversigt, som naturligvis er dynamisk og mulig at rette i, som laver et historisk oprids af de forskellige tjenester.

En fantastisk udvikling, hvor der for nogle er skabt enorme formuer.

Anvender du sociale netværkstjenester? Nogen du kan anbefale?

KollektivIntelligens.dk-platformen er næsten færdig. Webloggen fungerer som den skal og du vil også kunne læse om projektet.

Så vi kan jo godt sige vi er ved at lette, men faktisk er vi endnu ikke helt flyveklare.

Vi sidder netop i disse timer og arbejder på at få wiki’en, diskussionsforumet og prediction market på plads - vi er der næsten.

Så hvis du nu brænder rigtig meget, som kommentér gerne på de indlæg som er på bloggen, men vent venligst med at tage de andre ting i brug.

Du kan eventuelt også abonnere på vores nyhedsbrev, så skal vi nok fortælle dig når vi er helt flyveklare.

Som en del af projektet vil vi gerne beskrive de bedste eksempler på hvordan den Kollektive Intelligens er anvendt i Danmark. Det være sig i virksomheder, organisationer, fritidsforeninger og andre grupper hvor man i fællesskab har fået mere ud af at skabe sammen end hver for sig.

Hvis du kender til gode eksempler, så læg en kommentar - måske den kan inspirere andre til også at skrive en kommentar.

For et par måneder skrev jeg på Wemind-bloggen om MIT og deres “Center for Collective Intelligence“. Det er et meget spændende initiativ som vi naturligvis vil følge nøje.

Centeret har sammen med gode kræfter iværksat et projekt som meget ligner KollektivIntelligens.dk Vi har kendt til initiativet i nogen tid, men har alligevel vurderet at relevansen for vores projekt er høj i Danmark.

Vi mener der er behov for:

1. Et dansk “community” om Kollektiv Intelligens - om danske virksomheder, for danske virksomheder.
2. Opsamling af formidling af læringspointer på dansk.
3. Et initiativ som sætter en nødvendig dagsorden om det kollektive potentiale og dets betydning for danske virksomheders fremtidige konkurrencekraft.

Derudover synes vi det er et interessant eksperiment at se hvilke vinkler det danske “crowd” vurderer bør komme med i en bog. Der er mange forskellige perspektiver på Kollektiv Intelligens - og de danske cases er bestemt forskellige fra de amerikanske.

Hvilke cases mener du fx. bør have plads i en dansk bog om kollektiv intelligens?

Det ser lidt kryptisk ud, ikk? Faktisk er formlen et resultat af et arbejde som R.I.M.Dunbar offentliggjorde i 1992. Resultatet udtrykker størrelsen på den ideelle gruppe størrelse - eller det maksimale antal værdifulde relationer som en enkeltperson kan holde ved lige.

Tallet er ca. 150 og kendes måske af nogen som “The Dunbar Law“. Der er faktisk 2 yderligere pejlemærker, som er interessante. Tænker du fx. nogen gange over hvor mange forskellige ting du kan have i din hukommelse på én gang?

Eller hvor mange du har dyb tillid til?

Dave Snowden har gjort sig nogle overvejelser om netop tallene 150, 15 og 5.

Hvor stort er dit netværk og hvor mange værdifulde relationer har du?

Overvejelserne om antallet af værdifulde relationer er relevant i forhold til den adgang vi som mennesker og kolleger har til viden. Antallet betyder noget for vores evne til at løse opgaver, enkeltvis og sammen.

Kan man have flere meningsfulde/produktive/værdifulde relationer end 150? Hvorfor, hvorfor ikke?

Google har gjort det lidt lettere - igen. For få uger siden åbnede de en tjeneste hvor de giver brugerne mulighed for at skabe deres egene specialiserede søgemaskiner. RET smart.

Det betyder at specialiseret informationssøgning nu bliver meget lettere for mig. For mig at se særligt på baggrund af 2 mekanismer:

1. Jeg kan foretage min søgning på baggrund en viden andre har lagt i definitionen af søgemaskinen. “Specialister” har med andre ord etableret søgemaskinen for mig - inden for det specifikke vidensdomæne. Jeg bruger andre, som jeg stoler på som et filter.

2. Jeg kan anvende Google’s algoritme på et lille viden domæne. Jeg behøver derfor ikke gå på kompromis med de muligheder som Google i øvrigt stiller til rådighed. Fx. at “page-rank”, som giver en hjemmeside autoritet afhængig af hvor mange som faktisk har aktiveret linket i Google’s søgeresultatside, også gælder i den personaliserede version af søgemaskinen. Derfor får jeg bare et endnu mere kvalificeret søgeresultat og dermed en lettere/hurtigere/bedre adgang til hvad jeg søger.

Google skriver selv:

Harness the power of Google search technology to create a free Custom Search Engine that reflects your knowledge and interests.

Vi arbejder pt selv med en søgemaskine som skal give dig en lettere adgang til emner om fx. “Collective Intelligence”, “Wisdom of Crowds”, Swarmming, Smartmobs m.fl

Hjælp os til at gøre den endnu bedre.
Måske du kender til hjemmesider, weblogs, wiki’s eller andre kilder som vi bør inkludere?

Kært barn har mange navne - Howard Reingold, som jeg havde fornøjelsen af at snakke med på Reboot for et par år siden, gjorde i 2003 en bog; “Smart Mobs - the next social revolution“, som faktisk beskriver nogle af de teknologiske udviklinger som har gjort, at vi i dag mere end nogen sinde har forudsætningerne for at arbejde sammen i meget store grupper. Og gør det.

I hans bog gennemgår han en række af de teknologier som gør at de mange kan komme i kontakt med de mange og på meget kort tid kan skabe fælles stemme. Læs mere om bogens indhold her. Eller endnu bedre - køb den her.

Hvor ser du at anvendelen af den kollektive intelligens er understøttet af teknologi i din virksomhed? Andre steder?

Man kan hurtig blive forelsket i begrebet “Kollektiv Intelligens”, men ikke alt som er intelligent og som skal skabe i grupper frembringer optimale resultater.

Groupthink er betegnelsen som nogle har kaldt “rationalized conformity” - en observation som er gjort flere gange, hvor selv meget intelligente grupper er gået i selvsving og frembragt alt andet en unikke løsninger.

Èt af de mere prominente eksempler er Challenger ulykken i 1986. Et anden er Svinebugtsaffæren i 1961.

Jeg tror du selv har prøvet at sidde i en gruppe hvor du bagefter har spurgt dig selv - “Hvad skete der egentlig lige dér?”

For eksempel har jeg selv været i grupper, som med ét følte sig meget sikre på den perfekte løsning, følte sig u-sårbar og havde det som vi mente var det rigtige billede af “fjenden”/truslen. Først bagefter - når vi havde bevæget os ud af sammenhængen - kunne vi se at den var helt gal.

Har du en erfaring med grupper som ligner det jeg lige har fortalt her? Hvad mener du man kan gøre for at undgå “groupthink”?