Kollektiv Intelligens

Hej

Interessant ? Det afhænger vist lidt af hvad hun mener ? Er det enten-eller eller både-og til spørgsmålet om individer/kollektiver kan fremme innovationsprocessor ?

Hilsen Bjarne

Det er det som er spørgsmålet - jeg synes dog at dem kammer over ved det at hun tillægger individet MEGET stor betydning. betydning har man, men det er vel kun i relation til andre?

Hej

Det er et meget spændende spørgsmål, men jeg tror, at det i virkelighedens verden er meget svært at drage en entydig skillelinie. Der er i samfundsvidenskaberne opstået forskningsretninger, der søger at beskrive og forstå (i samfundsfaglige termer) teknologiens og innovationens betydning og indvirkning på individet og samfundets udvikling.

Disse tværfaglige forskningsmiljøer kalder deres arbejdsfelt for STS (science, technology and Society). Den i indlægget anførte problemstilling bliver for mig at se yderligere kompliceret af, at der så vidt jeg ved ikke er frembragt en objektiv og entydig defination af begrebet innovation.

Hvad er en innovation? Er det et helt nyt produkt, der bryder med de etablerede paradigmer på et bestemt marked eller teknologisk udviklingsretning- det kan det jo være, her er Skype et godt eksempel eller brintpillen fra DTU. Eller kan innovation også være de løbende forbedringer, der fremkommer i et produkt, når det fra producentens side år efter år tilpasses til kundernes og det omgivne samfunds krav og ønsker. Bilen er et glimrende eksempel herpå.

Denne teknologi har mere en 100. år på bagen, men fremstår i dag som både genkendelig i forhold til de først prototyper - og dog radikal anderledes end dens forfædre. Innovation er for mig se begge dele på en og samme tid. Den teknologiske udvikling fremstår for mig som om, at når en innovation bliver til et produkt - og dermed tingsliggjort i denne verden, at den videre udvikling af innovationen/produktet med tiden glider ud af hænderne på den oprindelige idemager/innovator for derved blive en del af et kollektivt/virksomhedsteam/gruppebaseret udviklingsforløb.

Programeringssproget Linux blev opfundet af en finsk studernede Linus Torvalds. I dag programeres og viderudvikles det af milloner af brugere. Der mange andre eksempler videnskabelige såvel som tekniske gennembrud, der karakteriseres af samme forløb. Jeg udelukker på den anden side ej heller, at innovationer kan opstå i gruppe og teambaserede forskningsmiljøer.

Den medicinske forskning, der bedrives i dag er så kompleks, at et enkelt individ ikke har den fornødne indsigt til alene at følge alle trin fra ide til praktisk innovation til dørs.

Det er min opfattelse, at både kollektivet og individet sideløbende og på samme tid spiller en rolle for livsforløbet i en innovationsprocess.

Ideer/erkendelsesglimt /visioner/abstrakt tænkning/omverdensforståelse er vel alt andet lige de egenskaber, der bringer innovationer ind i verden. Disse egenskaber forbindes normalt med individet. Men eftersom de fleste individer eksistere og agerer i en social sammenhæng, hvor de udveksler tanker og ideer bliver de først materialiseret i en social interaktion med andre.

De nye ideer plantes stor set altid i en social sammenhæng, hvor ideen muterer og får næring og udvikler sig igennem en kollektiv drevet tankeproces. Personligt mener jeg at Dorthe Toft er galt afmarcheret her og at hun egenligt afspejler et tankesæt, der har rod i et traditionelt hirakisk industrisamfund.

Innnovation er både og. Den innovative/idemager ville ingen vegne komme hvis ikke, der fantes nogle mennesker og et socialt eller professionelt netværk som kunne dele hans vision og ide og støtte op om den.

Som jeg forstår Kollektiv intelligens er den vel dybest set baseret på en masse menneskers individuelle handliger i et socialt bestemt og dynamisk struktureret handlingsrum.

Hvor det samlede outcome af de uigennemskuelige mønster i det sociale handlingsrum for det enkelte individ overstiger, dets individuelle fatteevne og indsigt i den proces, der førte til resultatet.

Lidt a la Adam Smiths usynelige hånd, hvor det ikke direkte er muligt for individet at sætte sine egne individuelle handlinger direkte i relation til samfundsmæssige udsving og fænomener.

Jeg tror personligt det i fremtiden vil blive almindelig at indgå i sociale sammehænge hvor Kollektiv intelligens være en del af den sociale kode. Hvorfor? fordi den virkelighed både virksomheder og det offentlige indgår i er så kompleks, at den ikke alene kan begribes og indfanges med intentionalistiske og rationelt baserede strategier som f.eks meget af den nutidige management, organistionsteori og innovtionsteori bygger på. Her kommer den neurale og kaosbaserede Kollektive intelligens til sin ret.

A pro pos Linux, så er det væsentligt at tilføje, at kernen af styresystemet, er der kun få udvalgte, der må rette, tilføje og slette i, og heriblandt Linus Torvalds. Kernen er livsnerven, så der er altså sket en ganske almindelig sortering af, hvilke folk, der har gode nok evner til at få lov til at røre ved den.

Torvalds byggede i øvrigt systemet på et fundament, der var lagt af andre. Tjek f.eks. Wikipedia om Linux og om Linus Torvalds.

Og a pro pos tidligere spørgsmål om, hvad jeg mener. Det har jeg blandt andet skrevet om Her: http://it-bizzen.blogspot.com/.....tion.html. Blogindlægget rummer også en lænke til den klumme om samme emne, som jeg havde på bagsiden af Berlingske Business for nogen tid siden.

Individer laver *al* innovation - ikke bare det meste af det. For hver eneste tanke er der én, der tænker den først.
Det er derfor, bl.a. jeg lavede en fiffig post på min weblog om hvorfor “kollektiv intelligens” er en forkert oversættelse af “collective intelligence” ( http://www.classy.dk/log/archive/002549.html ) - fællesskabets rolle i den sammenhæng er at give plads til den innovation uanset hvor den kommer fra, og hjælpe den fra idé til realisering, hvilket ofte er både vanskeligt og meget socialt.

Se også http://headrush.typepad.com/cr.....iisi_.html
- ethvert menneske der har arbejdet noget sted med noget som helst af nogen som helst vanskelighed eller vigtigthed burde kunne sige amen til linjen

“Paradoxically, the best way for a group to be smart is for each person in it to think and act as independently as possible.”

Hvornår er noget innovation?

Er det, når tanken er tænkt første gang? Når idéen er gjort til prototype eller beskrevet i et mere præcist koncept? Eller er det når første kunde har købt?

Det er sikkert dokumenteret et eller andet sted, hvorvidt idémagerne overvejende énere. Men jeg er usikker på, hvorvidt ret mange énere også evner at trække en idé hele vejen igennem modning og implementering helt alene. For mig er innovation eller en god idé kun præcis så meget værd, som den gennemføres.

Og dermed er min mening, at hverken énere eller den kollektive intelligens kan undværes. Svækkes eller fjernes éneren eller dennes tilgang til kollektiv intelligens, så svækkes et led i kæden, og kæden er som bekendt ikke stærkere, end det svageste led.

Og afledt deraf: Lyt til eneren, og hjælp med at få løftet idéen til rigtig innovation, som giver mening eller skaber værdi et eller andet sted.

M v h
Morten

Jeg vil give Claus ret i at individet er den vigtigste bestanddel af et kollektiv der agerer intelligent. Jeg tror at vi skal passe på med ikke at løbe med på ideen om at kollektivet og individet er komplementære, dvs. at mere af det ene kun kan ske på bekostning af det andet.
Kollektiv Intelligens i innovations processer og andre komplekse sammenhænge kan også opfattes som en måde at skære hjørner på, når man lægger udforskningen af de gode ideer ud til et kæmpe ‘crowd’ der sikkert kan få en god ide - jo flere mennesker der får ideer jo større er sandsynligheden for at en af dem er rigtig god - lidt a’la “hvis bare man isolerer nok chimpanser med en skrivemaskine er der sikkert en af dem der om hundrende år for skrevet noget der er lige så godt som Shakespeare”.
Den form for tilbagelænet statistikker-innovation dur efter min bedste overbevisning ikke.
Hvis man vil bruge kollektiv intelligens i design og innovationsarbejde kræver det langt mere af den enkelte deltager end hvis man kan sidde og pille i sine ideer alene. At arbejde med kollektiv intelligens kan enten forståes som ‘wisdom of crowds’ eller som ‘intelligence beyond ego’. Den første tillader lederen eller iværksætteren af processen at stå på afstand mens den anden ikke kan tillade andet end total tilstedeværelse af enhver deltager.
Faktisk er denne form fro kollektiv intelligens gammel-kendt stof i innovations processer, hvor vi isolerer det i brainstorms.

Angående innovation: så oversætter vi det ofte til ‘nytænkning’ på dansk, men giver det ikke mere mening at kalde det ‘ny-handling’ da der jo ikke er meget innovation i at jeg har 25 konkrete forretningsideer liggende i mit skitsebog, men kun handler på 3 af dem. Hvis noget skal være innovation kræver det at det ændrer (noget i) verden - og gerne til noget bedre.

Ok. I am on a roll here:

jeg har lige et citat af en af mine helte, Jaron Lanier -er web og VR guru:

“The beauty of the Internet is that it connects people. The value is in the other people. If we start to believe that the Internet itself is an entity that has something to say, we’re devaluing those people and making ourselves into idiots.”

Og så fortæller han om nettets intelligens og om at være mest META dvs. være den der indsamler mest information fra de andre på nettet og dermed mest værdi, og sammenligner dette med sin egen praksis som konsulent hvor folk ikke beder ham om at tage stilling til noget, men blot om at fremlægge en vinkel i en større indsamling af alt muligt.

“It’s safer to be the aggregator of the collective. You get to include all sorts of material without committing to anything. You can be superficially interesting without having to worry about the possibility of being wrong.

(…) Except when intelligent thought really matters. In that case the average idea can be quite wrong, and only the best ideas have lasting value. Science is like that.”

Jeg kan godt lide det sidste citat da videnskaben er hvor mennesket træder frem og indtager nyt land - innovation - baseret på individet evne til at stikke næsen frem og tage en chance. Samtidigt er enhver videnskab baseret på et felt af viden der bliver udbygget, men de enkelte skridt kan man ikke lade det anonyme felt om at tage.

Citatet er fra en artikel på The Edge: http://www.edge.org/3rd_cultur.....index.html

[…] Dorte Toft havde i foråret et andet synspunkt - hvad synes du? […]