Udviklingsafdelingen er kørt træt - hvad gør du? Invitér kunderne indenfor!

Dell har i nogen tid haft deres at slås med - det har de vel stadigt. Men nu har de tænkt sig at gøre noget alvorligt ved det - de inviterer kunderne inden for som en del af deres produktudvikling.

Det kan man da kalde for aktivering af et kollektivt potentiale!

dell.jpg

Ideen er at de beder kunderne komme med ideer til nye “features” og samtidigt giver dem mulighed for at stemme på de bedste på dem. På den måde aktiverer de dels kundernes kreativitet, men de beder dem også tage stilling til hvilke af dem som virkelig er værd at arbejde videre med.

I en traditionel stage-gate-proces svarer det til at de har lagt front-end innovationen - fuzzy-frontend-aktiviteten, i hænderne på kunderne. FLOT og tankevækkende.

I den forstand kan man vel næppe snakke om kunder længere - de er vel mere at betrage som producenter?

…jeg læste om nyheden hos Trine-Maria :-)

3 kommentarer til “Udviklingsafdelingen er kørt træt - hvad gør du? Invitér kunderne indenfor!”

I betragtning af at en kundesegmentering i dag nærmest er umuligt og vi ganske almindelige forbrugere opfører os fuldstændigt som vi har lyst, uden at kunne skemalægges, er dette “stunt” vel en logisk konsekvens af denne individualisme, som præger vore købsmønstre.
Læser man Fremtidsmagerne af Rolf Jensen, ser man dette som et oplagt bud på fremtiden, som iøvrigt er NU.
Godt initiativ og sikkert ikke det sidste af sin art… Ej heller det første…. Mon Lego ikke for mange mange år siden, havde en produktudviklings-legestue med den rette målgruppe integreret vi virksomheden…

Pia Mikkelsen

Hej Pia - helt sikkert, altså den der med LEGO.

Men jeg tror LEGO, som de fleste, tænkte den lidt anderledes. For år tilbage - velsagtens stadigt - var det meget populært med fokusgrupper. man inviterede repræsentanter for kunderne indenfor og spurgte dem om hvad de så så mente om dit-og-dat.

Det koster mange penge og de resultater som mange gange er kommet ud af sådanne processer har ikke været særligt anvendelig. Man får jo svar som man spørger og kunder kan ikke sige noget som helt om et fremtidigt behov - de kan derimod sige RET meget om det behov de har i dag.

Og du har da ret Pia når du siger at individualismen slår igennem - jeg mener dog ikke det er et “stunt” som du alder det. Det er en logisk konsekvens af at vi som forbrugere er klogere end producenterne.

Den vej er nødvendig for de fleste…er den ikke?

Hans Henrik H. Heming

Jeg har (via min virksomhed - Social Square) været med til at lave et projekt for Region Midtjylland, hvor man forsøger at involvere borgerne i den regionale udviklingsplan - blandt andet ved at lave et idétorv, hvor borgerne kan indsende ideer og diskutere ideer med hinanden.

Indsatsen består både af fysiske møder (tesaloner), hvor 24 ambassadører for projektet diskuterer udvikling med deres inviterede gæster, men også af aktivitet på nettet. I skrivende stund er der i alt afleveret 685 ideer til regionsrådet - fra borgerne - om hvor regionen skal hen. http://annaamalia.dk/ideer/

Trine-Maria

Skriv en kommentar