Hvad er strategi egentlig når alt er “kaos”?

Vi har nok alle hver vores erfaringer med at have planlagt en indkøbstur, en kørerute fra a til b, eller sat os et bestemt mål ude i fremtiden. Når man kun har sig selv at stå til regnskab overfor, så er det tit lettere at improvisere, når der lige pludseligt opstår uventede “forhindringer”.

Men er man en virksomhed, med måske mange ansatte, så er udfordringen en helt anden. Virksomheder har reelt ikke den store lyst til at improvisere og anvender store resurser på at kunne forudse 3-4-5-6 år ud i fremtiden og så planlægge derefter. Det er selvklart en stor opgave, men også med en MEGET stor usikkerhed.

For 10 år siden bevægede verden sig med en anden hastighed - en kraftig reduceret hastighed hvis man sammen ligner med i dag. Dengang have man altså mere tid til at tænke sig om, ændringer tog længere tid. Derfor kunne virksomheder også komme godt af sted med at anvende store resurser på at få det hele tænkt rigtigt.

Den luksus er der vist ikke så mange som har i dag - de ved det bare ikke - endnu.

Kan man ikke sige at strategi i dag mere er et udtryk for at have forberedt sig på et - i princippet - uendelige mange “fremtider”? Og hvordan forbereder man sig til det? Som virksomhed? Som menneske?

Nogen bud?

12 kommentarer til “Hvad er strategi egentlig når alt er “kaos”?”

Har hastigheden ændret sig? Eller har vi TALT hastigheden i vejret?

Hvilken hastighed har ændret sig?

I og med at vi skærper vores fokus på at levere det efterspurgte - altså det reelt efterspurgte, ikke det vi TROR efterspørges - er det så ikke bare det, der skaber ændringskadencen?

Jeg tror at fokus er korrekt, men er det, det samme som at hastigheden er ændret?

Jeg ved det ikke, jeg tænker bare højt.

Organiseringen udfordres helt klart. Vi skal levere til den enkelte i stedet for til de mange. Det kræver nye mindsets. De kan sagtens udskiftes, men det kræver øvelse, øvelse og øvelse.

Skal vi øve sammen? Jeg er klar.

Kim Malchau

Hej Kim

Jeg mener bestemt at hastigheden har ændret sig - men selve begrebet “kollektiv intelligens” er til gengæld ikke særlig nyt.

For mig at se ændredes hastigheden sig betragteligt da internettet for alvor fik fat i folket, hvor vi med eet havde adgang til al information og vi med eet i teorien fik mulighed for at indgå i et uendeligt antal relationer med hinanden.

Det har gjort verden mere kompleks - mere uigennemskuelig og for nogle direkte kaotisk.

Vedrørende efterspørgsel - når jeg tænker på hvad mit behov er, så kan jeg kun udtrykke det behov jeg har i dag. Jeg ved faktisk ikke hvad det vil være i morgen. Og når virksomheder derfor spørger, så får de ikke svar på hvad der er relevant i fremtiden, men kun i nutiden.

Hertil kommer så - så vidt jeg kan se - at vi ikke talere om forbrugere og kunder mere. Vi er lige så meget med-producenter af produkterne og her har du klart en pointe i at virksomheder skal tale med de mange, men det er der kun de færrest som har et beredskab til. En lyst til. En evne til.

Her ser jeg een af de store udfordringer for rigtig mange virksomheder - præmissen for relevant kommunikation for dig og mig er nemlig blevet ændret markant de sidste par år. Vi vil tales med, ikke til!

Jeg vil meget gerne øve med dig :-)

Hvodan mener du fx.l vi kan organisere os til en bedre kollektiv intelligens i virksomheder?

Hans Henrik H. Heming

“Hvodan mener du fx.l vi kan organisere os til en bedre kollektiv intelligens i virksomheder?”

Det har jeg ikke et svar på - desværre - men jeg tror at hvad vi end skal lære er det ikke, at vi ikke får lært det vi skal, der er blokeringen. Det er modet til at AFlære det vi allerede gør, der hindrer os i at rykke.

Jeg ser ikke en decideret uvilje mod at tænke nyt her hvor jeg arbejder, skridtene er i den rigtige retning, de er bare lidt små.

Også i mit spejderarbejde - hvor vi er mange der blærer os med at Lars Kolind er spejder ;-) - går vi mange steder med for små skridt, på vej væk fra det kendte. Dem, der marcherer i højt tempo - og virkeligt når nogle resultater - bliver desværre ikke anerkendt i den grad de fortjener. “De råwer jo bare op, og hvad så når de ikke er der mere, fordi de er brændt ud, så falder det hele sammen.”

Måske vi blot skal turde sige højt, at vi synes når nogen gør det godt. Og erkende, at det at dele ud af sin viden ikke gør en ubrugelig - tvætimod ved folk så, hvor de kan hente den viden jeg besidder.

Måske min viden skal være open source ;-)

Kim Malchau

Det for mig til at smile - det der med Open Source.

Jeg tror nemlig du har meget ret - det drejer sig om at den mentale software skal indstille sig på en ny måde at arbejde på.

Valutaen er “generøsitet” og evne til at dele. Kun hvis du tør bringe dig selv i spil kan du vinde, gøre dig attraktiv, levere de bedste løsninger. Det gælder på såvel det personlige plan, virksomhedsniveau og samfundet i øvrigt også.

…hele øvelsen starter hos os selv :-)

Hans Henrik H. Heming

Man roder rundt med begreberne “Politik, Strategi, Taktik, Handlingsplan”. “Man” er her politikkere, toperhvervsfolk og videnskabsfolk - og vist også HHHH.
Det rod medfører at “man” taler forbi hinanden - og forvirringen breder sig, for hvad mener eller tror afsenderen at fx “strategi” betyder.
Jeg mener, at hvis du erstatter ordet “strategi” med ordet “Handlingsplan” eller måske endda “Handligsplan B” - så bliver dit indlæg helt fornuftigt.
Jeg vil i nær fremtid uddybe definitionen på de fire begreber - for det tiltrænges især i den offentlige debat.

Jens Lund

Hej Jens
Du har jo ganske ret - og faktisk er det een af mine underliggende pointer i mit oprindelige indlæg. Strategi har, i den forståelse som de fleste har lært det at kende, ikke nogen relevans længere. Det ER som du siger mere en handlingsplan.

Men hvis man alligevel dvæler ved begrebet, hvordan agerer en virksomhed planmæssigt, når alt er kaos og i forandring og ændres konstant?

Flere af pointerne synes jeg beskrives i begreberne intuition og improvisation - altså menneskers og virksomheders parathed til at handle på det uventede. Hvordan gør man det, hvilke krav stilles der til den enkelte, hvilken ledelse skal der til og hvordan kan man som virksomhed forblive troværdig i en verden hvor det gælder om at vise vejen, sætte aktiviteter i gang som sandsynliggør målet og sikrer et billede af kontinuitet og sikkerhed?

Man vi fx. lære noget af hvordan et Jazz-ensemble? En Jam-session?

Hans Henrik H. Heming

Hej Hans
Du svarede, inden jeg fik griflet de fire definitioner ned til jer allesammen derude! De skal nok komme - men de værktøjer som du ser ud til at savne i kaoset er nok 1: Dine oprindelige hensigter og målsætninger med din virksomhed - 2: Din vares eller ydelses idégrundlag - 3: din oprindlige forretningsidé. - 4: Dine oprindelige politikker for hvordan du vil føre dig frem mht sortiment, kunder, pris, kvalitet og salgsindsats. 5: Dine oprindelige strategier (hvordan vil du nå målet fx meget offensivt - eller meget defensivt). - 6. Dine oprindelige taktikker - vil du fx bruge tv-reklame eller blogs eller mund-til-mund. 7: Dine oprindelige handlingsplaner. Kast nu et blik på disse “få” planer - holder de vand i den nuværende situation - ellers korrigér dem en efter en. Morale: En plan er nemlig ingen plan - hvis den ikke er på papir eller skærm. Og det forekommer mig, at du vist ikke har ALLE disse planer på skrift endnu ??

Jens Lund

Hej Jens

Du har helt ret og det er helt tilsigtet. Jeg hører dog til dem - ligesom dig selv - der gerne ser ting på papir før jeg tror på dem, men omvendt har jeg gang på gang erfaret at processen om det at få ting på papir kan tage laaaang tid.

Mange virksomheder har nok en mening og et sæt af værdier de arbejder ud fra og det er faktisk nok, men at de derudover lægger stor energi i store budget- og strategiprocesser giver i min verden kun mening og værdi, såfremt du har fuld viden til din rådighed.

Men hvem har det?

Derfor er mit oprindelige spørgsmål stillet for at få klaring og perspektiv på hvad man som virksomhed gør når man ikke har fuld viden og den viden man har ikke er relevant i morgen.

Jeg siger ikke man ikke skal have en plan - selvfølgelig skal man det - men tilgangen til det at have en plan, styring af den m.m. synes jeg er problematisk mange steder.

Når du går gennem tågen har du nok sat retning, men du ved ikke hvad der dukker op og hvilken betydning det vil have for din videre retning.

I relation til dette projekt - hvordan kan man så, hvis vi accepterer kaos som en præmis, etablere en strategi der sætter os i stand til sikre retning såvel som action?

Hans Henrik H. Heming

Hej Hans - Spis brød til mine udgydelser. For det nok under 10 % af alle virksomheder, store som små, der har alle de 7 nævnte planer på skrift.
For, som du rigtigt har erfaret det, skriveriet kan nemt ende i pindehuggerier - navnlig politikkerne kan være seje at få has på.
Så det allervigtigste her er, at få de groveste hovedtræk ned på papiret. Det må meget gerne være på hjørnet af en serviet fra pølsevognen - bare du husker at gemme det hjørne i den rigtige af dine syv hængemapper om disse planer. Til min sorg ser jeg, at du har fået et tilbagefald og fantasere igen om “strategi” - lad de grller fare dig af hovedet - tænk mere på hvordan kan din oprindelige målsætning og hensigt kan tilpasses den tågede færd. Vær omstillingsparat - tag chancen og vælg en retning - få det bedste ud af det, der viser sig.

Jens Lund

Jeg kan vældig godt lide analogien til jazz-orkestret der spiller jam-session.

Spørgsmålet i relation til analogien er så om orkestret har en plan? Hygger de sig ikke bare? Og er det det, der er planen?

I modsætning til Jens vil jeg måske gerne - lidt endnu i det mindste - holde fast i begrebet “strategi”. Det vil jeg ud fra forståelsen af strategi* som det, der er de overordnede retningslinier for hvad jeg vil opnå. En tolkning af denne retning vil jeg påstå kan siges at være værdibaseret styring og ledelse. Her er den ønskede retning defineret ud fra nogle ønskede handle-, omgangs- og tænkemåder - mindsets om man vil - men den præcise vej behøver ikke være beskrevet. Jam-sessionen med en plan.

Handleplanen er for præcis. Den beskriver hvad vi skal gøre og hvornår vi skal gøre det. For at nå vores mål, ja, men den er på et detaljeringsniveau, hvor der ikke er overladt meget til fantasien. Det velpolerede popnummer.

I min verden holder jeg fast ved strategi i den frie fortolkning “værdibaseret ledelse”, for vi SKAL have en retning, et mål, men vejen frem til målet må gerne være til debat. For vi skal levere den bedste løsning (subsidiært: oplevelse, afhængig af branche).

*Ordbogen (Politikens Nudansk…) definerer strategi ud fra militære præmisser og blander i øvrigt taktik og strategi sammen, så det forplumrer bare billedet.

Kim Malchau

Hej Hans Henrik og Kim. Kim mener også det “strategi” - men det som Kim begrunder det med, er jo “politik” iflg ordene “for HVAD jeg vil opnå”.
Strategi er “HVORDAN jeg vil opnå DET” bare på et højere niveau end taktik.
Til Hans Henrik: Jeg håbløs nybegynder i det her bloggeri - jeg ser at en af mine hjemmesider “salgsdoktor.dk dukker op her på siden - det er kuns en ufærdig prototype på et kommende værktøj. Kan den fjernes igen.
jeg har været så uforsigtig at nævne den i en tidl. blog til dig.

Jens Lund

Hej Kim & Jens

En Jam-session er ikke bare ren leg - det kan være ramme alvor for dem som deltager og nogle af de bedste er solgt på CDere som bestsellert’ere. For at det kan lade sig gøre, så skal hver enkelt være super dygtige og følge med i det flow som andre skaber undervejs. Det kræver sublim improvisation og dyb ekspertise inden for hvert instrument. Det kan ikke undervurderes.

Ligesom alt i denne verden, så har musik en start, en midte og en slutning - men målet kan flytte sig i processen.

Jeg holder fast ved mit oprindelige udsagn om, at improvisation og intuition er vigtige kompetencer i en kaotisk verden.

Så hvis vi nu skal redefinere begrebet strategi - tillægge begreberne nyt indhold i den tid vi lever i, hvad skal det indhold så være?

….

Til Jens
Jeg ser på det asap - indtil da, så notér eventuelt en ny url næste gang du kommenterer - ok?

Hans Henrik H. Heming

Skriv en kommentar