3600 spioner fra USAs efterretningstjenester kan med Intellipedia samle og dele alt verdens top hemmelige information. Intellipedia afviger fra wikier, som vi normalt kender dem, ved at der ikke søges et samlet konsensus. Intellipedia tillader nemlig gerne forskellige fortolkninger af samme information, da man har indset, at al information er relevant når det gælder efterretning.
Den amerikanske efterretningstjeneste har været i alvorlig knibe efter 9/11 for at genopfinde sig selv. 9/11-kommisionen sagde f.eks. “The FBI did not have the capability to link the collective knowledge of agents in the field to national priorities” og konkluderede “the U.S Goverment has access to a vast amount of information. But it has a weak system for processing and using what it has.”
Intellipidia er blot et af mange gode forsøg på at strukturere og dele den enorme viden og information der befinder sig på tværs af de forskellige efterretningstjenester.
Se beskrivelsen af Intellipedia på Wikipedia
Dorte Toft nævner i Kaffeklubben at innovationen kommer fra enerne. Er det rigtigt?
Det er jo en ret interessant betragtning, som kunne være interessant at diskutere her – hvis du har god tid, så kan du lytte til hendes, men også de øvrige kaffeklubsdeltagere her.
Hun nævner at Kollektiv Intelligens er lidt for ”hot” og at eneren glemmes i Danmark. Hun nævner samtidigt at det er synd og at vi burde gøre lidt mere for netop enerne frem for det evige gruppearbejde og koncensusledelse.
Mener du fx at det er enerne som skaber den gode innovation, eller bliver innovationen bedre des flere man er om at udvikle den? Kan man i det hele taget sige noget generelt om det?
Har du en historie om den gode innovation – blev den til af det kollektive geni eller den fantastiske ener?
Dell har i nogen tid haft deres at slås med - det har de vel stadigt. Men nu har de tænkt sig at gøre noget alvorligt ved det - de inviterer kunderne inden for som en del af deres produktudvikling.
Det kan man da kalde for aktivering af et kollektivt potentiale!
Ideen er at de beder kunderne komme med ideer til nye “features” og samtidigt giver dem mulighed for at stemme på de bedste på dem. På den måde aktiverer de dels kundernes kreativitet, men de beder dem også tage stilling til hvilke af dem som virkelig er værd at arbejde videre med.
I en traditionel stage-gate-proces svarer det til at de har lagt front-end innovationen - fuzzy-frontend-aktiviteten, i hænderne på kunderne. FLOT og tankevækkende.
I den forstand kan man vel næppe snakke om kunder længere - de er vel mere at betrage som producenter?
…jeg læste om nyheden hos Trine-Maria :-)
For et par uger siden skrev jeg et indlæg hvor jeg spurte ud efter perspektiver på hvad Kollektiv Intelligens er for en størrelse. Det er der kommet rigtig mange bud på. STOR tak for det.
Jeg ved ikke med jer, men for mig gav det nogle helt nye vinkler på begrebet.
Når jeg læser kommentarerne igennem, så tegner der sig en række overordnede temaer, som alle er gode og relevante og som bestemt bør få sin plads i bogen.
Overordnet synes jeg at kommentarerne placerer sig i følgende kategorier:
a. Grupper
-Gruppedynamik, størrelse m.m.
-Sammensætning
-Roller
b. Organisering
-Fysiske rammer vs. digitale
-Diversitet
-Processer
-Lederskab
-Relationer
c. Trends - årsager
-Globalisering
-Kompleksitet
-Open Source.
-Co-Creation
d. Innovation
-innovationstyper
-Processer
-Design Thinking
Hertil kommer naturligvis alle de gode danske eksempler som bestemt bør få en fremtrædende plads i bogen.
Nu er spørgsmålet så: Mangler der noget? Er der temaer som bør være med, men som endnu ikke er på listen? Hvilke?
Og nok så væsentligt - hvem kender du, som kan hjælpe med at sætte kød på nogle af de ovenstående temaer? Aktivér dig selv og dit netværk - vi er interesserede i at høre fra alle - så længe vi i fællesskab kan skabe noget som giver mening for de mange :-)
Vi har nok alle hver vores erfaringer med at have planlagt en indkøbstur, en kørerute fra a til b, eller sat os et bestemt mål ude i fremtiden. Når man kun har sig selv at stå til regnskab overfor, så er det tit lettere at improvisere, når der lige pludseligt opstår uventede “forhindringer”.
Men er man en virksomhed, med måske mange ansatte, så er udfordringen en helt anden. Virksomheder har reelt ikke den store lyst til at improvisere og anvender store resurser på at kunne forudse 3-4-5-6 år ud i fremtiden og så planlægge derefter. Det er selvklart en stor opgave, men også med en MEGET stor usikkerhed.
For 10 år siden bevægede verden sig med en anden hastighed - en kraftig reduceret hastighed hvis man sammen ligner med i dag. Dengang have man altså mere tid til at tænke sig om, ændringer tog længere tid. Derfor kunne virksomheder også komme godt af sted med at anvende store resurser på at få det hele tænkt rigtigt.
Den luksus er der vist ikke så mange som har i dag - de ved det bare ikke - endnu.
Kan man ikke sige at strategi i dag mere er et udtryk for at have forberedt sig på et - i princippet - uendelige mange “fremtider”? Og hvordan forbereder man sig til det? Som virksomhed? Som menneske?
Nogen bud?