KollektivIntelligens.dk - processen
Siden de første spæde tanker om dette projekt har vi kredset om, hvordan vi bedst kunne tilrettelægge en proces, som motiverer til at bidrage. Vi er usikre på om den er tænkt rigtigt, men gerne involvere så mange gode kræfter som muligt for at gøre det bedst muligt.
Processen har vi beskrevet som du ser den her og de bærende elementer er funderet på et billede af den “gode fest”. De mange bevæger sig først ud på dansegulvet når nogle få har vist vejen.
Et andet element i tilrettelæggelsen er et ønske om - og et behov for - et “produkt” i den sidste ende. At skabe sammen kræver, at vi, som er en del af projektet, er synkroniseret. Vi har derfor brug for at skabe klarhed i processen - også undervejs. Derfor ses en proces som vekselvirker mellem eksplosion og inklusion. Vi håber det giver mening.
Hvis du har erfaring fra lignende projekter, hvad er de så - hvad går skidt og hvad går godt? Hvad virker og hvad virker ikke?

Hej. Spændende emner. Jeg tænker også på participative consumption, som er en stigende trend, hvor forbrugeren vil være meddeltager i skabelsen af produktet/oplevelsen. Det hænger lidt sammen med situationsbestemt forbrug, hvor forbrugeren indgår i utallige forbrugsmæssige sammenhænge, der påvirker identitet betinget af de forskellige brand-contexter. Omkring gruppe eller ej er min erfaring, at det er vigtigt i en kreativ proces at kunne styre/guide en gruppe ud fra nogle overordnede rammer/mål samt også tilbyde nogle værktøjer og redskaber. Det øger ofte outputtet.