Kollektiv Intelligens

Kollektiv Intelligens er fremtidens måde at tænke strategisk på - at beslutte og skabe viden på helt nye måder. Strategiske processer i dag er i bedste fald inddragende men sjældent virkeligt skabende på tværs af hierarkier, fagligheder og grænser.

I fremtiden ser jeg STRATEGIER udvindes af “essays” og historier som kommer fra virksomheden/enheden selv og dens omgivelser - fra hele verden. J

eg tror i høj grad også på åben innovation i forbindelse med kollektiv intelligens, som en anerkendelse af behovet for BÅDE breddden, dybden og perspektivet.

Det er næsten umuligt fo den menneskelige hjerne at overskue. Derfor er udviklingen af de nye sociale intelligens sofwares noget der hænger tæt sammen med kollektiv intelligens potentialet.

Det kommer til at revolutionere vores sædavnlige måde at løse problemer på….og jeg glæder mig til rejsen!

Som individer besidder vi en intelligens. På samme måde besidder en gruppe en intelligens. For mig dækker begrebet kollektiv intelligens over den intelligens der er tilstede i en gruppe. En gruppe kan både være meget dum og meget klog, ligesom et individ. Men det der er interessant ved den kollektive intelligens er, at en gruppe af mennesker under de rigtige forudsætninger kan frembringe et resultat, der er bedre end selv den bedste i gruppen.

Ud fra denne definition er den kollektive intelligens altid latent tilstede i en gruppe, og det er de rigtige rammer der gør, at man kan udnytte dens fulde potentiale. Det er således ikke nok bare at sætte en masse mennesker sammen og vente på de kommer op med et godt resultat. Der skal skabes nogle rammer for, at samarbejdet kan skabe et resultat af højere orden, end de enkelte kunne have præsteret selv.

Når mange mennesker skal løse en opgave i fællesskab har vi en tendens eller tradition for at opdele dem i faggrupper og afdelinger. Vi skaber struktur for at gøre opgaven overskuelig. Derved sætter vi den enkelte i bås; vi fokuserer hans/hendes indsats og samtidig begrænser vi den. Vi skaber en kultur hvor man holder sig til sin opgave og hvor man ikke blander sig i de andres.
Den arbejdsform var god dengang folk kun kunne en enkelt ting, dengang opgaver ikke ændrede sig henad vejen og dengang de fleste opgaver var velkendte. Men den virkeliged lever vi ikke i idag. Folk kan mange ting, opgaver ændrer sig mens vi løser dem og vi har mere end nogensinde før brug for at folk med forskellig baggrund arbejder sammen.
Derfor skal vi arbejde sammen på en ny måde. Vi skal udvikle og anvende nye redskaber. Vi skal udnytte den intelligens der rækker ud over den enkeltes kunnen - den kollektive intelligens.

Den kollektive intelligens er mødet mellem menneskers potentialer. Det er når mange forskellige perspektiver på tilværelsen opstår og smelter sammen til en samlet forståelse og et aktivt fælles handlepotentiale, at vi møder den kollektive intelligens. Den kollektive intelligens er et billede på en flod af forståelser, oplevelser, erfaringer, fornemmelser og forstyrrelser, der tilsammen giver mere end det enkelte individ kunne drømme om at forstå og præstere alene.
Vi møder den kollektive intelligens i sin fornemste form, der hvor konflikter og mangfoldighed er en levet og ønsket del af dagligdagen. Det er i mødet mellem forskelligheder, at mulighederne opstår og begynder at sprede ringe. Stille og roligt begynder de at emergere fra noget, der stort set ikke eksisterede. Stille og roligt begynder de at blive til fornemmelser, intuitioner og antagelser om det, der måtte komme. Det er her vi ser innovation, kreativitet, poesi, kunst og fantasi. Det er her fremtiden begynder at vise sit væsen.
Lad os lede her.

Kollektiv intelligens! Det nødvendige samspil i en globaliseret og kompleks verden.

Teknologien og Internettet bliver et bærende element i udnyttelse af den kollektive intelligens. På tværs af grænser vil vi i fremtiden se koblinger og grupperinger imellem mennesker hvor kollektiv intelligens som en sammenfletning af viden, personlige egenskaber, faglige kompetencer og erfaringer vil være forudsætningen for nye idéer, problemløsning, strategier og start-ups. Den rette organiseringen af den kollektive intelligens vil samtidig kunne honorere det alt overskyggende krav til fremtidens væsentligste konkurrenceevne: HASTIGHED …

Den enkeltes intelligens er evnen til at se forskelle og ligheder, analysere korrekt og handle konstruktivt. Fælles intelligens burde være, når man er i stand til det som en gruppe. En ganske interessant tanke, eftersom gruppearbejde jo per definition er noget juks.

Men…

I praksis gjorde vi for eksempel det, at jeg satte mig ned og spurgte vores art director, hvordan han greb en opgave an og hvad han gjorde, trin for trin. Nogle gange spurgte jeg også hvorfor han gjorde det lige nøjagtigt på dén måde.

Jeg spurgte alle, der arbejdede med opgaverne. I processen spurgte jeg dem også, hvad de bedst kunne lide at lave, hvad de gerne ville lave anderledes eller gøre mere ud af og hvad de bestemt gerne ville være fri for at have med at gøre. Og hvad der irriterede dem ved at andre blandede sig i deres kompetencer (programmører elsker tilsyneladende at ødelægge et godt design, imens designere elsker at gøre livet surt for programmører).

Resultatet blev vidensdeling materialiseret i en checkliste, der kørte den type projekt fra a til z (og andre checklister til andre typer projekter). Fra første kundekontakt til test, arkivering og fakturering af opgaven. En metodik til at gennemføre et projekt, hvor enhver nybegynder med kun faglig ekspertise ville kunne tage en checkliste og gennemføre projektet på samme måde, som erfarne og dygtige folk tidligere havde gjort det med succes. Der var også kvalitetssikring i det, fordi det nu engang var den bedste måde, at gøre det på, baseret på fælles erfaring.

Det udmyntede sig også i en syv-divisioners organisationstavle, så hele firmaet var organiseret omkring den fælles metodik.

Det adskiller sig dog på mange måder far McDonalds manualer til at skrue en burger sammen, fordi at når der kommer en ny håbefuld praktikant på holdet, så kommer han og spørger, ”hvorfor gør vi egentlig ikke sådan her?” Så bliver den fælles viden pludselig rigere, metodikken blev forbedret uge efter uge. Vi tjener flere penge, gør det hurtigere, bedre og har overskud til at tænke nye tanker og ideer i stedet for at kløjs i noget, vi i fællesskab havde regnet ud en gang.

Men især: Man undrede sig ikke over, hvad Erik’s job egentlig var, for det kunne man jo se og forstå ved at se på checklisten. Og man kunne se sammenhængen i forhold til sit eget job.

For mig er det kollektiv intelligens. At alle kender de enkelte opgaver i den fælles proces – både de andres og deres egne opgaver. Det giver respekt for hinanden, fælles formål, fælles forståelse, fælles erfaring … så det er hvad jeg forstår ved kollektiv intelligens. Uden dog at være sikker på, at jeg har forstået det helt.

Troen på at flere tænker bedre end en…
Det er derfor at vi arbejder i grupper, teams og på tværs af fagligheder. Det spændende i forhold til kollektiv intelligens er dog hvilke rammer, der fremmer den kollektive intelligens og hvilke der hæmmer den?
Hvordan skal man som ledelse iscenesætte processer så man fremmer den kollektive intelligens bedst muligt?

Når man er barn af 60′er generationen, har gået i hippieskole og levet et liv i fællesskaber og gruppedynamikker, kender man alt for godt alle de udfordringer der ligger i at arbejde kollektivt.
Hvordan roller bliver fordelt og kommer til at virke styrende for den kolletive intelligens - og faktisk også nogle gange begrænsende.
Hvordan demokratiet og konsensus nogle gange kommer til at virke ødelæggende på geniet eller den fantastiske idé.
Men man kender også alle fordelene - at komme op og flyve fordi man sammen har fundet frem til en genial løsning. At man ved at blive præsenteret for andre fagligheder end ens egne har flyttet grænser og set nye sammenhæng.

Så udfordringen i forhold til kollektiv intelligens er at forstå driverne - hvad fremmer og hvad hæmmer den kollektive intelligens??

Kravene til virksomhedens kollektive intelligens vil stige i fremtiden. Hvad er det, vi skal leve af i Danmark i vidensamfundet? Knowledge Sharing! I industrisamfundet var logikken Division of Labour. Der er meget store forskelle i de to tilgange. Jeg tror stadig ikke, vi helt har set, hvor stor forskel der reelt er.

I vidensamfundet har alle opgaver to formål: At løse opgaven og lære af den. Kollektiv intelligens er for mig, når vi evner at samle viden samtidig med at vi udvikler og lærer.

Den kollektive intelligens bliver et vigtigt bindemiddel i fremtidens virksomhed. Udfordringen bliver for mange af os at gøre bindemidlet til et ligeså naturligt fokus som motoren var i industrisamfundet.

Uanset hvad kollektiv intelligens er, så bliver det ihverfald løftet som begreb af internettets muligheder. Alene denne diskussion, denne weblog, er jo en god demonstration af effekten af kollektiv intelligens. Et andet, er brydningen af komplekse koder som er udført at store grupper af mennesker. Et tredie er Open Source Software.

Skal jeg samle det, så bliver det en stor gruppe mennesker som arbejder individuelt mod et fælles mål, løsning af et fælles problem. Ikke som en gruppe myrer der blindt løfter i flok, men en samling intelligente individer der bearbejder en problemstilling fra hver deres vinkel; samlet kommer den komplekse løsning frem som et resultat som er større, end nogen af individerne vil være i standt til at klare hver for sig.

Den kollektive intelligens er det værktøj hvormed vi kan forsøge at forstå og operere i en komplex verden.

Individet slår ikke til alene og isoleret set. Selv den klogeste af os rummer ikke hele den vernden vi lever i. Derfor er vi afhængige af hinanden. I de individuelle organisationer er vi afhængige af hinanden: Vi skal bruge hinanden og vi skal søge hinandens assistance og viden. Det ved de fleste efterhånden!

MEN vi skal også bruge vores omverden. Vi skal bruge den nære som den fjerne omverden og bede om hjælp til løsning af de udfordringer vi står overfor. Vi skal villigt bidrage til løsning af de andres udfordringer og vanskeligheder. Og vi skal bede de andre om hjælp til at løse vore egne udfordringer og bringe nye perspektiver ind i arbejdslivet og dagligstuen. Den kollektive intelligens er udtryk for at vi tør; udtryk for at vi vil og udtryk for at vi erkender at alene, isoleret og “jeg -alene-vide” kommer vi ingen vegne. Kunne den kollektive intelligens i sidst ende være det der gør verden til et fredeligere sted at være? Jeg håber det.

Kollektiv intelligens opfatter jeg som den fælles intelligens vi opnår ved bevidst at sammensætte grupper med stor mangfoldighed og kompetencer. I højteknologiske videns virksomsomheder er “time to market” kritisk for success. Tiden tillader ikke at arbejde sekventielt på opgaver, derfor er projekt arbejde hvor relevante funktionelle kompetencer deltager og arbejder parallelt en konkurencedygtig måde at arbejde på. Som projekt leder er hovedopgaven at frigøre den kollektive intelligens og synergier i en projekt gruppe, så konkurrencedygtige løsninger leveres….. til tiden.

Nu lærte jeg af Hans Henrik, at man skal tænke i 80% løsninger på bloggen. Så kunne resten komme i kommentarer. Så her er min 80% hurtige kommentarer til Kollektiv intelligens.

Faggrænser

Jeg er uddannet økonom og har i en lang årrække arbejdet snævert med økonomi. Det skulle jeg også, da jeg var med i opstarten af IntraTeam i 2000. Vi stiftede selskabet og så brast .com boblen. Det gjorde, at vi skulle tænke anderledes og behovet for mine evner som økonom var efterspurgt, men ikke en fuldtidsstilling. Jeg måtte så finde på noget at skabe værdi til selskabet og begyndte at afholde erfamøder om intranet, hvilket så i dag er et af IntraTeams kerneområder.

Slipsebærende økonom i kreativt miljø

Senere flyttede vi ind i MG50 (Mejlgade 50), hvor jeg i en periode var den eneste slipsebærende økonom. Jeg var oprindeligt modstander af at flytte ind blandt disse meget kreative mennesker, men blev efterfølgende formand for foreningen. Jeg har lært at respektere, at ting kan ses fra andre sider og når relationerne er skabt, så kan man få meget løst på kort tid.

Fysisk nærhed

En efterfølgende ændring af MG50 fra at være en fysisk adresse til at være en virtuel forening, hvor vi ikke længere mødes dagligt til frokost og fredagsøl, har gjort det tydeligt for mig, at nærhed er vigtig i forhold til at hjælpe hinanden og dele viden. Her glæder jeg mig til at se om Web2.0 tjenester kan afløse eller substituere det fysiske nærvær.

Springboard stories

Steve Denning har inspireret mig på flere måder med hans bog Springboard Stories. I den fortæller han blandt andet om hvordan de i Verdensbanken på et tidspunkt bad samtlige afdelinger om at lave en stand, som på et andet kræmmermarked og fortælle de andre om, hvad de lavede. Vi lavede i MG50 en Inspiration Day, hvor alle virksomhederne udstillede deres kompetencer og inviterede sine kunder til en inspirerende dag. Hvordan får vi udstillet vores kompetencer på nettet, så de appellerer til vores læsere på en personlig måde. Jeg prøver i det mindste at fortælle min historie på vores hjemmeside:
http://www.intrateam.dk/default.aspx?id=30

Kompetencedatabaser

Meget få virksomheder har strukturerede og opdaterede kompetencedatabaser over medarbejderne. Der var kun to ud af 193 deltagende i IntraTeam Event 2006, som havde en sådan på deres intranet. De der har det bruger disse kompetencer eksternt for at sælge deres ydelser (rådgivende ingeniører og advokater). Mange har forsøgt, men kun meget få opdaterer deres profil. Jeg har en teori om, at den enkelte medarbejder ikke opdaterer sin profil fordi så bliver de bare kontaktet om det, som de er gode til og ikke får tid til at udføre det de bliver målt på. Her ser jeg social tagging, som værende et værktøj til at flytte denne tagging over til dem, der har brug for informationen om kompetencerne.

Don’t open that book

”There is a book in everybody, but please don’t open it!” siger Gerry McGovern. Jeg er enig med ham og er meget en tilhænger af redaktionelt stof. Altså redaktører der finder det, som interesserer dig. Jeg blogger ikke selv og får ikke læst ret mange af de blogs, som jeg abonnerer på. Til gengæld skriver jeg et nyhedsbrev om intranet, som har 2.900 modtagere og jeg ved at mindst halvdelen af dem bliver åbnet og at de mest læste artikler har mere end hver femte åbnet. Det er ikke alle der skriver noget, som er værd at læse.

Edward de Bono

Jeg havde fornøjelsen af at høre Edward de Bono for en del år siden. Hans teori om at prøve at tænke ens ideer ind i en ny sammenhæng har inspireret mig og ideen med at tvinge mødedeltagerne ind i nye roller med Six Thinking hats er fantastisk, da det giver nogle helt nye måder at se tingene på.

Kontekst

Kontekst er vigtigt og tænker tit på, hvor svært det er for IntraTeam at lave andet en intranet. Selv en MasterClass med Gerry McGovern under overskriften ”Websites that sell”gav kommentarer fra deltagere om at det ikke handlede ret meget om intranet. Det stod ingen steder, at det handlede om intranet, men det var IntraTeam, der arrangerede. Det samme gælder indhold på et intranet. Her ser jeg vigtigheden af, at man hurtigt kan danne sig et indtryk af skribenten.

Belønningen

Mit største problem med at dele viden med andre er for mig at få det betalt. I det daglige gør jeg det gennem betalte erfagrupper og konferencer. Men hvordan overføres det til medarbejderne i organisationen eller for den sags skyld til kunder, der skal hjælpe med at udvikle nye produkter. Hvem har retten til opfindelsen?

Det er nemt at lade sig forføre at internetmediets teknologiske muligheder i forhold til begrebet ’den kollektive intelligens’: Internettet har revolutioneret det kommunikative rum drastisk, fordi dialogens tidslige og stedlige dimension er udvidet markant, og alle kan være med. Potentialet er enormt, og problemet er da heller ikke mediet, men menneskene, som fører en internetmedieret dialog med det formål at tage en ’klog beslutning’.

Hvis begrebet ’kollektiv intelligens’ skal skabe værdi, så skal virksomhederne turde føre en kollektiv forretningsstrategi, hvor en bredt funderet dialog indgår som fundament for de beslutninger, som vedrører virksomhedens fremtid. Det oplever jeg sjældent.

Mange virksomheder er nemlig så optaget af deres eget formålsrationale, at de faktisk ikke bekymrer sig om, hvad en dialog kan byde dem. Det handler for dem mere om ’business as usual’, frem for resultatorienteret dialog med deres kritiske, og dermed strategiske interessenter, som kan opleves som smertefuld og som rent tidsspilde, fordi ”hundehovederne forstår os ikke”.

Lukkethed skal erstattes af åbenhed, og vanetænkning skal erstattes af nytænkning, hvis intelligensen skal fostre nye tanker og ideer.

Jeg var med til at starte et IT-firma tilbage i 1997 og det fik hurtigt vokseværk. I 1999 skulle vi ud at finde nye kontorer - der var simpelthen ikke plads i de gamle.

Spørgsmålene err mange i sådan en proces. Hvor skal det være henne? City? Hellerup? Ballerup? Storkontor eller enkeltmands-ditto? Hvor stort? Hvor dyrt? Hvilke møbler? Hvilke farver på væggene?

Vi kunne have sat en mand til at bestemme. Men det gad vi ikke.

Så vi bestemte det sammen. Hele firmaet. Tog en snak om mulighederne, snævrede det ind, fandt ud af hvad kravene var og sendte en lille gruppe ud at se på nogle konkrete bud.

Gruppen vendte tilbage med nogle bud, og hele firmaet endte med at beslutte sig for 300 m2 lige ved Nyhavn, ovenpå den Venezuelanske ambassade. Kanon!

—

Kollektiv intelligens handler om deltagelse. Ikke bare i planlægnings- og design-fasen, men også i den udførende fase.

Det handler om, at vi mennesker kun er glade og tilfredse, når vi aktivt kan bidrage med alle vores talenter, viden og energi på et område vi brænder for.

Kollektiv intelligens forudsætter passion. Uden passion, er der hverken noget kollektiv eller nogen intelligens.

Kollektiv intelligens forbinder jeg umiddelbart med to sådan lidt forskellige vinkler:

KI som en evne. Intelligens defineres ofte (fx Howard Gardner) som evnen til at behandle data/input for at løse problemer eller skabe nyt, der er af værdi i en given kultur. Intelligens er i den forståelse amoralsk og kultur betinget. Kollektiv Intelligens er når denne evne kommer i spil på tilsyneladende synkroniseret måde i en gruppe af mennesker. Deltagernes hjerner syntes at forbindes, synapserne ”forbindes” og kommunikerer på tværs af individer og dermed skabes helt nye og meget originale ”hjerne-baner”. De for mig spændende spørgsmål er så om kollektiv intelligens er hurtigere eller bedre til at behandle data på end akkumuleret intelligens. Og, om der med det kollektive aspekt introduceres et moralsk aspekt i intelligensen, dvs behandlingen af data. Hvis vi godtager den snigende implicitte antagelse af kollektiv intelligens er hurtigere og bedre end akkumuleret, hvordan fordrer og sikrer vi den så?

KI kan også ses som en tilstand i en gruppe når den handler som en organisme, når enheder og sekvenser ophæves, med en samlede mere flydende oplevelse/løsning som konsekvens. Menneskekroppen når den gennemfører en opgave, simpel eller kompleks, kan bruges som metafor for denne tilstand. Nok har enkelte dele af kroppen sin særlige funktion og ”faglighed”, men løsning sker uden skarpt opdelte sekvenser, de sker parallelt og sammenhængende. Et lidt forenklet eksempel kunne være når man nyder et godt glas vin, det er den kollektive intelligens af øjne, lugtesans, smagsløg, hals-muskulatur, hånd, arm osv., der skaber oplevelsen, men der er ikke (sjældent), planlagt afrapporteringer, evalueringer, KPI, osv. mellem de enkelte enheder. De opererer sammen ud fra en form for ”kollektiv intelligens” i en tilstand, der skaber en oplevelse ingen af dem alene ville kunne have sikret. (en lidt forenklet metafor, men jeg føler at kernepointen holder). Som med ”evne”-perspektivet, er en vigtig udfordring at udvikle rammerne og ”central nervesystemet”, der fordrer den kollektive intelligens.

Karakteristisk for begge er vel en slags iboende anerkendelse af styrken ved diversitet og ide om skabe synergi mellem forskellighederne

Vi kan så bruge den kollektive intelligens på mere eller mindre et hvert givet emne, jo mere komplekst og uforudsigeligt desbedre

Én systemteoretisk orienteret tanke er denne:

“Den kompleksitet (og/eller evne til at håndtere den kompleksitet) som et kollektiv af individer tilsammen har adgang til.”

Én internationalt benytte tanke/definition er denne:

“Collective intelligence is the capacity of human communities to evolve towards higher order complexity and harmony, through such innovation mechanisms as differentiation and integration, competition and collaboration.

Én systemteoretisk orienteret tanke er denne:

“Den kompleksitet (og/eller evne til at håndtere den kompleksitet) som et kollektiv af individer tilsammen har adgang til.”

Én internationalt benyttet tanke/definition er denne:

“Collective intelligence is the capacity of human communities to evolve towards higher order complexity and harmony, through such innovation mechanisms as differentiation and integration, competition and collaboration.”

Kære alle

MANGE tak - virkelig mange gode perspektiver allerede. Det er vi glade for.

Vi har brug for endnu flere perspektiver på hvad KI er for en størrelse og hvor man kan betragte den.

Særlig det sidste kunne være godt at få nogle ekstra eksempler på.

Indtil videre mange tak for meget værdifulde input - vi vil prøve at samle nogle af perspektiverne i nogle hovedgrupper, som så forhåbentligt kan skabe mulige retninger for det videre projekt.

… og så et sidste pip oven på de mange interessante definitioner, som hver især perspektiverer KI. Det vil jeg ikke uddybe yderligere, men blot konstatere, at den kollektive intelligens bedst kan sammenfattes som:

1+1=3

Når man taler om kollektiv intelligens, så mener jeg, at det er vigtigt at tage skalaen af kollektivet i betragtning - altså størrelsen på gruppen som indgår i fællesskabet.

Det er fuldt ud klargjort at et projektteam på 5 personer kan opnå mål, som enkeltdeltagerne ikke kan opnå på egen hånd. På samme vis er
f.eks. Storebæltsbroen en fantastisk præstation udført af tusindevis af personer - og dermed også udtryk for en kollektiv intelligens.

Men alle som har været med i mindre eller større projekter, sidder nok også tilbage med fornemmelsen af, at der en hvis begrænsning i den projektorienterede tilgang - både i forhold til størrelsesordner men også med hensyn til den opnåelige kollektive intelligenskvotient - aka KIQ ;).

Kollektiv intelligens bliver rigtig interessant når man kombinerer en rigtig stor skala (tusindvis eller millioner af deltagere) med netværkseffekter på intelligensniveau.

Dvs. ligesom med det klassiske eksempel omkring fax-maskiner, hvor værdien af den enkelte fax stiger efterhånden som flere og flere får fax-maskiner, så findes der specielt på internettet dynamikker, hvor de ovennævnte begrænsninger er ophævet og hver ny deltager tilføjer værdi og intelligens til kollektivet.

Jeg tænker naturligvis her på f.eks. Amazon.com’s collaborative filtering til at komme med forslag til nye køb af bøger baseret på andre brugeres adfærd - som kan komme med forslag som selv den bedste bibliotekar ikke vil kunne komme på.

Andre eksempler er predictwallstreet.com (fra O’Reilly Radar) eller Prediction Market fra Nosco som jo også bruges her på kollektivintelligens.dk.

Der er i sagens natur tale om en anden form for kollektiv intelligens end den der er påkrævet til at bygge broer, men det interessante er, at vi med denne nye form for kollektiv intelligens, som ikke er linær og baseret på årsag-effekt sammenhænge, kan begynde at opnå nye (kollektive?) erkendelsniveauer, som i højere grad kan forholde sig til kompleksitet og kaos, der jo definerer sig i horisonten som det nye grænseland, som skal erobres erkendelsesmæssigt.

Man har en klar fornemmelse af, at være yderst til venstre og i bunden af den helt store S-kurve (http://en.wikipedia.org/wiki/Innovation), der med tid vil vælte ind over samfundet som den helt store flodbølge og være med til at redefinere, hvad vi som brancher, virksomheder og mennesker kan opnå - både erkendelsmæssigt og forretningsmæssigt. Mere spændende bliver det vel næppe :)

Kollektiv Intelligens er i sin simpleste betydning en betegnelse for den viden, en gruppe af individer besidder tilsammen.

Hvis man formår at udnytte den kollektive intelligens fra en gruppe af mennesker, stor eller lille, bliver resultatet oftest, at gruppen tilsammen ved bedre end et enkelt af gruppemedlemmerne.

Med det sagt så rummer anvendelsen af Kollektiv Intelligens en stor udfordring: Hvordan finder vi ud af, hvad gruppen ved tilsammen, og hvordan opnår vi det bedste kollektive svar på de spørgsmål, vi ønsker svar på?

Problemet er, at vi ikke bare kan bringe folk sammen og forvente, at kollektivet klarer sig bedre end individet. For mig at se er der tre ting, som skal være på plads, før den Kollektive Intelligens kan bringes ordentligt i spil.

1. Muliggør interaktion og læring
Hvert medlem af gruppen skal uhindret kunne afgive sin unikke viden, interagere med de øvrige gruppemedlemmer og justere sin mening på baggrund af læring fra denne interaktion.

2. Fjern sociale barrierer
Vi ved, at social interaktion ofte fungerer som en effektiv stopklods for videregivelse af information og holdninger. Det har eksempelvis vist sig, at f.eks. angsten for at sige noget til sin overordnede bremser informationsstrømmen i store virksomheder. Sådanne og lignende sociale barrierer skal fjernes.

3. Giv korrekt incitament til at afgive unik viden
Forskning i gruppedynamik har vist, at grupper hvor gruppemedlemmerne hver især er i besiddelse af fælles såvel som individuel viden, hovedsageligt bekræfter hinanden i eksistensen af relevant fælles viden. Ofte frembringes den relevante unikke viden slet ikke. Dette er et problem, da det netop er gruppemedlemmernes unikke viden, som skal aktiveres for at få fuldt udbytte af den kollektive intelligens. Hvert gruppemedlem skal derfor have et incitament til at afgive sin unikke information.

Jeg mener, at fremtiden indenfor anvendelsen af Kollektiv Intelligens er tæt knyttet til værktøjer som Blogs, Wikis og Prediction Markets. Disse værktøjer muliggør nemlig alle tre ovenstående punkter. Anvendes de tre værktøjer korrekt, opstår helt nye muligheder for at aktivere den Kollektive Intelligens, og vi ender ud med at erfare, at VI ved bedre end jeg.

Vi kan heldigvis se og forstå fænomenet kollektiv intelligens, når det slippes løs på en veldefineret opgave. Løsningen på en opgave fortæller os, at kollektiv intelligens har været i spil, hvis løsningen blev bedre end man/nogen havde forestillet sig individuelt.

Medlemmer af de fleste communities i det offentlige rum har ikke andet formål end deltagelse og deling. Et online community medie kan være velegnet til at indsamle og strukturere viden og til at blive råvaren til udmøntning af kollektiv intelligens, men hvem skal udlede læren af det kollektive input?

Erhvervslivet bruger datamning - almindelige mennesker bruger andres vurderinger af kvalitet (popularitet, ratingsystemer mf.). Det er ikke specielt sofistikeret og kan næppe kaldes intelligens. Når summen af data og intelligenserne er samlet ind, forarbejdet og synliggjort af og for deltagerne kan vi måske erkende, at kollektiv intelligens er i spil.

Men det jeg finder intelligent er måske idiotisk efter din mening. Kan vi komme ud over den forskel?

Kære Alle

Endnu engang en STOR tak for alle bidrag. Der er meget gods i alle betragtningerne og øvelsen er nu den, at få skabt nogle hovedgrupper, så vi får alle perspektiverne med.

Indtil videre har vi defineret en række hovedgrupper - det vi har kaldt dele - i projektet. Vi forestiller os at hver del har en række underdele - kapitler. For de af jer, som måtte have interesse i det - og lyst, vil det værdifuldt om I kunne skrive til, hvor I mener det giver mening. Det kan i gøre her:
http://wiki.kollektivintellige.....rtegnelsen

Beskrivelsen af de enkelte elementer i projektet kan I se beskrevet her:
http://wiki.kollektivintellige.....ingslinier

Vi ser frem til inputtene.

Kollektiv intelligens ses bl.a. indenfor naturvidenskaberne. Selvfølgelig er der også der konkurrence på viden, men grundlæggende stiller man til hinandens forelæsninger, hvor nye resultater og tanker fremlægges, og vender og drejer tingene sammen. Hvis man får en tanke, som angår en andens forskningsområde, vil mange (i hvert fald indenfor den teoretiske fysik) give den videre til den, som beskæftiger sig med området. Kolektiv intelligens driver forskningen langt hurtigere frem, end den ville komme ved “opsplittet intelligens”.

Kollektiv intelligens er en enorm ressource, en fælles kompetence i alle samarbejder. Samtidig er det en “skjult” ressource, som skal hentes frem, motiveret på een eller anden måde.

Det er essentielt at kunne frigøre de kollektive potentialer på en “retningsbestemt” måde, så ideer og synergier opstår og der kan opnås kvalitet og hastighed i problemløsningen.

Ligesom i mere klassiske samenhænge tror jeg på, at kollektiv intelligens skal stimuleres med klare mål, frie rammer i processen, mod og respekt for forskellighed. Det bliver centralt at kunne håndtere sådanne processer globalt på tværs af kulturelle grænser.

Det virker som om der er i denne blok er 2 strømninger i tænkningen omk. KI:

1: KI er en måde at skaffe løsningen på et problem.
a. KI er en ny gruppestruktur, som er opstået pga. internettets muligheder for en løsere organisationsform, som til gengæld er i stand til at være mere fokuseret på et problemfelt.
b. Et strategisk beslutningsværktøj.

2: KI eksisterer per se.
a. KI er en fællesbevidsthed som opstår når en gruppe samles, - mødet mellem menneskers potentialer. 1+1=3
b. KI er kollektivets bank af ubevidst viden og en ubevidst bearbejdning af viden, uden et bevidst talerør. KI udtrykker sig altid, men ofte i kaos indtil det opnår en bevidst bearbejdning.

Talen om intelligens, -kollektiv eller ej, er som talen om bevidsthed; man kan konstatere at den eksistere men ikke definere den uden at begrænse den.

KI eksisterer ikke kun når den har en nytteværdi. (Her på blokken skriver vi jo ikke om hvorvidt den eksisterer, men om hvordan). Problemet er at vi oftetst ”ser” den, efter at den er kommet til udtryk. Altså en efterrationalisering. Problemet er derfor ikke en definition af KI, men bevidsthedens behov for en definition, før den er i stand til at håndtere KI.

Ses KI som en ressource til fremme af virksomheden, fører det let frem til tanken: Der er ingen KI før jeg opnår det, jeg har behov for. Alt andet end løsningen er kaos.
Når den KI viser løsningen på et problem, som man ikke har bedt om, elimineres impulsen.
Det bliver derfor spørgsmålet/behovet for en løsning, der definerer intelligensen. Ikke svaret.

Hvad karakteriserer KI, udover at skaffe løsningen på problemet ?

I min praksis er der tydeligvis 2 former for bevidsthed:
Dagsbevidstheden – den logiske, rationelle, analytiske del. Her finder du også viljen og arbejdshukommelsen.
Underbevidstheden – alt det som afgør hvordan Dagsbevidstheden fungerer og kommer til udtryk.

Dagsbevidsthedens logisk, rationel tænkning er karakteriseret ved at være dual. Tænk på et begreb og et sted i din tænkning opstår negationen til dette begreb. Det er i søgningen efter Gud, at Fanden opstod.
Karakteristisk for bevidstheden udenfor Dagsbevidstheden er at den er non-dual og non-verbal. Adgangen til denne del af din bevidshed er den FølelsesmæssigeIntelligens, EQ.

Da den empiriske bevisførelse for KI er mangelfuld, vil jeg nøjes med et postulat:
KI er som den personlige underbevidste intelligens og skal derfor mødes via inspiration og EQ. Den næste fase er individernes tekniske evne til at udtrykke impulsen fra KI

Hvad fremmer og hvad hæmmer KI´s emergens ?

Ordet Angst stammer fra et begreb som beskriver det at snørre sammen, at lukke til. Alle følelser som er relateret til angst; utryghed, frygt, uvished etc. etc. er med til at begrænse individets åbenhed og modtagelighed for det kollektive, og dermed en begrænsning for KI. Dermed bliver 1+1= 1 eller højest =2

Handler det om at skabe merviden må individets lyst og evne til krativitet, eksperimentering og leg frisættes og opmuntres.

Skal medarbejderne/deltagerne i en virksomhed/netgroup opgraderes til at være beslutningstagernes KI vidensbank, mener jeg at deltagernes EQ fremmes gennem personlig udvikling, så evnen til at kontakte KI opgraderes, samtidigt med at deres tekniske indsigt opgraderes, så evnen til at udtrykke KI forbedres.

Så når man nærmer sig toppen af Mashlows pyramide, kan man lettere indånde KI.

Hvordan gør man så det?

Igennem de sidste 20 år er der faktisk skabt masser af værktøjer og indsigt, som netop fremmer disse mål. Den rationelle argumentation, nytteværdien, er ved at blive skabt. Når fokus er der, skal midlerne nok komme.

‘Kollektiv’ kommer af latin – collectivus – som bl.a. betyder ‘samlet’, ‘arbejdsfællesskab’, og ‘fællesforetagende’. ‘Intelligens’ kommer ligeledes af latin – intelligentia – og betyder bl.a. ‘forstand’, ‘tænkeevne’ og ‘evnestruktur’. Man kunne måske sige ‘fælles forstand’ eller ’samlet tænkeevne’. Howard Gardner, som Per Kristiansen refererer til, har formuleret teorien om ‘multiple intelligences’ – at der findes mange intelligenstyper og at individer besidder disse i forskellig grad. Populært sagt: nogle børn kan spille violin når de er 3 andre kan læse eller klatre i træer.
Hvis jeg skal give et bud på ‘kollektiv intelligens’ er det vel når vi i fællesskab benytter vore intelligenser til at udføre eller opnå ting som vi ikke kunne have gjort med vore individuelle intelligenser alene. På den måde må KI være noget der eksisterer i kraft af at flere mennesker deltager. Et godt spørgsmål er om kollektiv intelligens ‘blot’ er endnu en intelligens – eller er det mange forskellige typer intelligenser, som opstår i mødet mellem mennesker? Og hvis der eksisterer flere typer af kollektiv intelligens, hvilke typer af individual og fælles intelligens bringer man da i spil i et arbejdsfællesskab på nettet?

[…] Du kan læse alle kommentarerne her. […]

For at komme i tæt kontakt med den kollektive intelligens er vi måske nød til at implementere nye tænkemåder som fødes af at grupper indgår i dybere meditative tilstande når projekter skal udvides og nytænkning skal skabes.

Når hjernen kommer i ro fra dagens stress niveau sker der ofte nytænkning og teorien kunne være at når den rationelle hjernes tænkning er helt i ro så aktiveres den kollektive Inttelligens på et højere trin af bevidstheden og der flyder nytænkning ind i hjernen.
Sagt på en anden måde kunne man forestille sig at den kollektive Intelligens aktiveres optimalt og skaber nytænkning når neuronneveut i hjernen ikke skal bruge energi på det at hente gamle data frem.

Den “kopistiske” hjerne kan blokere for meget nytænkning . Den kopistiske hjerne gentager igen og igen tillærte mønstre og det er denne del af vores tænkning vi bruger det meste af vores vågne tid og her sker ikke megen nytænkning.

Under meditation stilnes den kopistiske hjerne og det som Lars Kolind i et tidligere indlæg præciserede tager sin begyndelse nemlig: innovation, kreativitet, poesi, kunst og fantasi.
Men også nye opfindelser nye matematiske formler kan se dagens lys. Det er her fremtiden begynder at vise sit væsen. I det er jeg helt enig med Lars Kollnd.

Her er meget at ny viden at hente hvis flere møder startede med mediation, da ville alle mødedeltagere få fri adgang til den kollektive intelligens og når der så uselvisk kan udveksles så sker der nye landvindinger.

Meditation og måske enda visualisering vil måske være de helt store døråbnere til den kollektive Intelligens.

At den individuelle Intelligens så også kan trænes vil være en tillægsgevinst.

Nu har jeg ikke læst alt igennem her, men siden intelligens er evnen til at tage hensigtsmæssige beslutninger eller opnå indsigt, kan begge siges at kunne opnåes gennem samarbejdende analyse mellem flere mennesker.

Kollektiv Intelligens er al viden udlagt til fri afbenyttelse af alle. Det er alles mulighed for at berige en hvilken som helst situation med viden og visdom, denne kan så samles op af dem der gerne vil benytte den.
Når virksomheder en dag bruger den kollektive Intelligens uden frygt sker der stor ekspansion og udvidelse af alles kompetanser i en virksomhed.

Kollektiv Intelligens er også det at turde udvikle større åbenhed i alle ledelse strategier, det at turde lede med kærlighed.

For at åben for større udfordringer med hensyn til at benytte den kollektive intelligens overalt i samfundet er det nødvendigt at vi også diskutere nye etiske regelsæt for vores udnyttelse af den Kollektive Intelligens.

Vi er to specialestuderende, der i vores opgave arbejder med kollektiv intelligens og anvender Arkitema som et eksempel, idet de på mange områder tænker organisation på en ny måde og netop arbejder med at: ”Alt sker i relationen”. Vi spørger hele tiden os selv om, hvordan kollektiv intelligens operationaliseres – så det løser nogle af de udfordringer, som organisationer står over for i dag (fx kravet om øget hastighed, globalisering og viden som ressource). Vi vil derfor gerne diskutere nogle af vores spørgsmål med jer – i håbet om at vi kollektivt kan komme frem til nogle svar.

Hvordan kan KI være med til at udvikle en organisation?
Kan KI udvikle alle former for organisationer?
Hvordan skaber man en situation, hvor det kollektive er intelligent?

Hej Marie & Co.

Det lyder spændende. Hvad er jeres faglige/teoretiske baggrund baggrund?
Jeg har arbejdet med det ud fra bl.a. kompleksitets- og læringsteori.

Bedste hilsener,

Carsten

Vi arbejder ud fra en kommunikations-baggrund og fokuserer i specialet på viden og kommunikative udfordringer for organisationer, samt hvordan KI evt. kan være med til at løse nogle af disse udfordringer. Herunder arbjeder vi med operationalisering af KI - og spørger os selv om man kan anvende KI som et strategisk værktøj. Målet med opgaven er at komme frem til handleanvisninger for operationalisering af KI.

Spændende!
Det roder jeg også med.
I er velkomne til at skrive til mig på carstenohm@carstenohm.dk
Den eneste jeg fandt på Marie Føgh på Google var i Billedbladet - super billede ;-)

sorry guys but you have to know it
Lookf atv part honda v Aboutj honda moor cycle part used b

Den kollektive intelligens kan til en hver tid bruges af alle. Den kollektive intelligens danner tilsammen al viden skabt på hele Jorden i fortid nutid og fremtid.

Vi kan alle hente af denne database når vi arbejder sammen i en gruppe. Vi kan når vi sætter os sammen i en gruppe skabe et stort elektromagnetisk felt af tankeenergi med det beliver vi hinanden under mødet.

Fra hver vores hjerne udgår til stadighed en strøm af tanker, nogle sagte andre usagte men både de sagte og udsagte er i det rum hvor et givent møde finder sted.

Alle mødedeltager er således som en naturlig proces en del af den Kollektive Intelligens der er skabt til dette møde.

Den viden der er kastet ud fra dette møde eksistere til evighed tid i det vi kalder det tomme rum og kan til alle tider fanges af de mennesker der er åben for lige præcis denne tankestrøm.

Det mest spændende er den usagte tankestrøm vi sender ud den er tilgængelig for alle selv om den ikke er sagt højt.

Så kollektiv intelligens er mange ting der afhænger af om man ser det fra et filosofisk perspektiv eller et ledelses perspektiv eller et IT perspektiv.

Så derud ad kan vi lede at kollektiv intelligens ikke KUN er en ting, go den kan derfor heller ikke kun bruges til en ting.

Den kollektive intelligens kan til en hver tid bruges af alle. Den kollektive intelligens danner tilsammen al viden skabt på hele Jorden i fortid nutid og fremtid.

Vi kan alle hente af denne database når vi arbejder sammen i en gruppe. Vi kan når vi sætter os sammen i en gruppe skabe et stort elektromagnetisk felt af tankeenergi med det beliver vi hinanden under mødet.

Fra hver vores hjerne udgår til stadighed en strøm af tanker, nogle sagte andre usagte men både de sagte og udsagte er i det rum hvor et givent møde finder sted.

Alle mødedeltager er således som en naturlig proces en del af den Kollektive Intelligens der er skabt til dette møde.

Den viden der er kastet ud fra dette møde eksistere til evighed tid i det vi kalder det tomme rum og kan til alle tider fanges af de mennesker der er åben for lige præcis denne tankestrøm.

Det mest spændende er den usagte tankestrøm vi sender ud den er tilgængelig for alle selv om den ikke er sagt højt.

Så kollektiv intelligens er mange ting der afhænger af om man ser det fra et filosofisk perspektiv eller et ledelses perspektiv eller et IT perspektiv.

Så derud ad kan vi lede at kollektiv intelligens ikke KUN er en ting, og den kan derfor heller ikke kun bruges til en ting.

Den kollektive intelligens kan til en hver tid bruges af alle. Den kollektive intelligens danner tilsammen al viden skabt på hele Jorden i fortid nutid og fremtid.

Vi kan alle hente af denne database når vi arbejder sammen i en gruppe. Vi kan når vi sætter os sammen i en gruppe skabe et stort elektromagnetisk felt af tankeenergi med det beliver vi hinanden under mødet.

Fra hver vores hjerne udgår til stadighed en strøm af tanker, nogle sagte andre usagte men både de sagte og udsagte er i det rum hvor et givent møde finder sted.

Alle mødedeltager er således som en naturlig proces en del af den Kollektive Intelligens der er skabt til dette møde.

Den viden der er kastet ud fra dette møde eksistere til evighed tid i det vi kalder det tomme rum og kan til alle tider fanges af de mennesker der er åben for lige præcis denne tankestrøm.

Det mest spændende er den usagte tankestrøm vi sender ud den er tilgængelig for alle selv om den ikke er sagt højt.

Så kollektiv intelligens er mange ting der afhænger af om man ser det fra et filosofisk perspektiv eller et ledelses perspektiv eller et IT perspektiv.

Så derud ad kan vi lede at kollektiv intelligens ikke KUN er en ting, og den kan derfor heller ikke kun bruges til en ting.

livskilden@post.tele.dk

Spændende tanker Merete. Tager vi udganspunkt i, at der findes flere tilgange til området, så er vores interesse faldet på KI ud fra et ledelses perspektiv. Er det gennem kulturen fx de fysiske rammer, værdierne at KI opstår? Er KI det næste skridt inden for videnledelse med det formål, at få medarbejderne til at dele den tavse viden, der skal være virksomhedens konkurrencemæssige fordel, og i så fald hvad er lederes rolle? Det er nogle af de spørgsmål vi stiller os selv for tiden - håber andre vil dele deres tanker med os.

Hej igen
Hermed svar til Marie Føgh

Fysiske rammer er en ting og meget væsentlig, altså at hele den fysiske struktur er opbygget omkring virksomhedens visioner.

Det kulturelle moment er en vigtig hjørnesten i kollektiv intelligens.
Da Kl i sin grund substans består af den kulturelle intelligens og af den kollektive intelligens disse to er parallelle årsager.

Den tavse videns deling er aktiv i den kollektive intelligens. Men det er klart at hvis den tavse viden ser dagens lys optimeres evnerne til at bruge kollektiv intelligens for virksomhedens og dens visioner. Både for lederen og medarbejdere.

Lederes rolle vil være at turde gå nye veje. Hvilket vil sige at turde åbne for den tavse viden og for det der ligger latent i den enkelte medarbejder og som kun kommer frem i trygge rammer. Så lederens opgave vil være at skabe trygge rammer.

Det handler for ledere om at turde:

Kærlighed i ledelse og at turde lede med:
Hjerte, hjerne og bevidsthed

http://www.filosofisk-fitness.dk

Hej Merete

Ser du kun rammerne som fysiske - altså hvor du og jeg fx. er i samme rum? Eller ser du også muligheder for at KI kan udvikles i andre rammer, fx. via en weblog eller andre digitale rum?

Ledren kan vel god få KI til at blomstre i en digital ramme, ikk? Eller hvordan ser du det?

Hej Hans Henrik
Som jeg ser det, jo, digitale fora og weblog er også steder hvor KI kan udvikles disse er de nye medier og her kan KI virkelig blomstre hvis vi tør bruge det rigtigt det vil sige det kan lige som alt andet bruges i krig eller i fred sagt med andre ord , hvis vi står ærligt frem er KI udvekslet igennem den digitale verden den hurtigste og mest ekspansive måde vi kan udvikle KI på.

Men hvis vi gemmer os og KUN er strateger så får vi ikke en sund grobund for KI, men er det med ærlighed, oprigtighed og kærlighed så er og bliver det her at fremtiden også ligger.

I ledelse til udvikling af ny teknologi til nye ledelses strategier. ER her et enormt potentiale

Men lad os blot se at virksomhederne tør åben for virksomhedsblok det er der berøringsangst for, især det at ledelsen tør være en del af en sådan blok.

Virksomhedens Kollektive intelligens kan udvikles enormt via bloks hvis der er åbenhed og tryghed i en virksomhed da vil alle turde vise hele deres potentiale og deres kreativitet. Virksomhedens KI vil vokse enormt i omfang det samme vil KI på verdensplan.
Store spændende perspektiver hvis vi TØR.