Arkiv fra January, 2007

En anekdote om kollektiv intelligens

On my deskJeg er i denne weekend gået ombord i Wikinomics, en bog vi tidligere har omtalt her på bloggen.

Da jeg kun er nået ca. 50 sider ind i bogen, kan jeg ikke give min fulde mening til kende endnu, men fra det jeg har læst til nu er jeg meget positivt overrasket. Bogen starter med en lille anekdote om en mindre canadisk virksomhed der driver guldminedrift i Toronto, ved navn GoldCorp.

Virksomheden har i mange år haft svært ved at finde guld i deres miner i Toronto, og deres nye direktør er næsten ved at opgive minedriften fuldstændig. Lige indtil han en dag deltager på en konference hos MIT, hvor han hører om hvordan Linus Torvalds startede Linux. GoldCorps direktør bliver inspireret til at prøve at gøre det samme med deres viden, så de offentliggør al information om deres miner i Toronto på nettet, dette er tusinder af siders information indsamlet siden 1948. De udskriver en konkurrence på en halv million dollars til den person der kan hjælpe dem med at finde guld i området igen.

Konkurrencen betyder at GoldCorp igen finder guld i området, endda meget mere end forventet. I dag er de en af verdens største guldmine-virksomheder. GoldCorp bruger også den dag i dag kollektiv intelligens til at forbedre deres innovationskapacitet.

Det er historien kort fortalt, jeg vil opfordre alle interesserede til at læse hele uddraget fra bogen.

Hvorfor nu lige pludselig al den snak om digitale “communities”?

De fleste af os søger tryghed i det nære, dér hvor vi kan bekræfte hinanden, dér hvor vi kan stole på hinanden, dér hvor vi kan lære noget.

Før populariseringen af Internettet gjorde vi det i fritidsklubben, på højskolen, i projektgruppen, i virksomheden. Rammen var fysisk og vi indgik i relationer afhængig af tid og rum. Nu hvor vi har muligheden for at bruge internettet, så kan vi principielt etablere et uendeligt antal relationer - på tværs af tid og rum. Problemet er nu bare det, at vi ikke ved med hvem, hvordan de optræder, om vi kan have tillid til dem, om vi faktisk kan skabe noget værdifuldt sammen.

Én af mulighederne for at skabe “tryghed” i det digitale rum er ved at etablere “communities” - ikke bare for nørder, som synes det er interessant at fordybe sig i fx. veteranbiler, men også for projektgrupper i virksomheder.

Virksomheder - særligt videnstunge virksomheder - er i mindre grad afhængige af en fysisk placering. De navigerer i, opbygger og faciliterer vidensudveksling med internettet som en del af infrastrukturen.

Men at kunne anvende de digitale muligheder til andet end en-vejs kommunikation er en udfordring for de fleste - for de som lykkes er der til gengæld store muligheder for, at aktivere et kollektivt potentiale som kan være meget stort.

Hvis du vil vide mere om “communities”, så er der her et par link som kan hjælpe dig videre:

cpsquare
http://del.icio.us/tag/communitiesofpractice

http://del.icio.us/tag/communities_of_practice
http://www.cpsquare.org/member_blogs.htm

Kender du til andre links og resurser som du vil dele?

Konflikter i “online-communities”

Hvordan gyder man olie på vandende i en konflikt til én man ikke kender og kun har en digital relation til?

Når vi sidder over for hinanden er det ret let, man kan sige undskyld, give hinanden hånden og gå ud af lokalet, slut.

Men når konflikten sker i den digitale relation, hvor andre kan følge med - hvad gør en klog så?

Patrick Lambe har nogle gode bud, som jeg tror flere kan lære af.

Har du nogensinde selv skulle gyde olie på vandene i et digitalt community? Hvad er dit gode råd?

KollektivIntelligens.dk - processen

Roadmap for KollektivIntelligens.dk

Siden de første spæde tanker om dette projekt har vi kredset om, hvordan vi bedst kunne tilrettelægge en proces, som motiverer til at bidrage. Vi er usikre på om den er tænkt rigtigt, men gerne involvere så mange gode kræfter som muligt for at gøre det bedst muligt.

Processen har vi beskrevet som du ser den her og de bærende elementer er funderet på et billede af den “gode fest”. De mange bevæger sig først ud på dansegulvet når nogle få har vist vejen.

Et andet element i tilrettelæggelsen er et ønske om - og et behov for - et “produkt” i den sidste ende. At skabe sammen kræver, at vi, som er en del af projektet, er synkroniseret. Vi har derfor brug for at skabe klarhed i processen - også undervejs. Derfor ses en proces som vekselvirker mellem eksplosion og inklusion. Vi håber det giver mening.

Hvis du har erfaring fra lignende projekter, hvad er de så - hvad går skidt og hvad går godt? Hvad virker og hvad virker ikke?

Hvad handler kollektiv intelligens om?

Om nogle få uger åbner vi for selve skriveprocessen. Det bliver spændende og interessant.

For ikke at få en alt for en-strenget beskrivelse af hvad kollektiv intelligens er, hvad det handler om, hvor den kan betragtes, så inviteres du hermed til at give dine umiddelbare tanker om, hvad du mener beskriver begrebet.

Så hvad er kollektiv intelligens for dig?

Et åbent vindue.

One Open Window er en dansk portal for alle, der er interesseret i udviklingen af nye kompetencer og organisationsformer. Man kan bl.a. se videoer og direkte broadcasting fra online-konferencer og events.

One Open Window har for tiden et tema om kollektiv intelligens, hvor man kan se forskellige interessante personer fortælle om deres syn på kollektiv intelligens.

Se f.eks. erhvervsforsker Susanne Lamdahl Justesen fra CBS tale om faren ved teambuilding og vigtigheden af, at der er plads til at udfordre gruppen. Eller den amerikanske bestseller forfatter Brad Blanton fortælle om sin ”radical honest” kampagne for at blive valgt til den amerikanske kongres.

Du finder One Open Windows tema om kollektiv intelligens her.

Social Netværks Analyse, SNA på 5 sekunder…

Sociale netværk er interessante ud fra flere perspektiver. Sidste forår skrev jeg flere indlæg om netop SNA.

For en virksomhed bør det være åbenlyst hvilke fordele der er i at analysere sine relationer - også meget gerne på et mikro-niveau, personniveau. Hver og een i virksomheden udgør et netværk som har stor værdi. Internt kan det for virksomheden betyde at man hurtigt og let kan finde frem til den rigtige viden og kompetence, eksternt gør der sig det samme gældende.

I relation til produkt og forretningsudvikling har virksomheder været centreret om de resurser og kompetencer som er til rådighed internt i virksomheden - man har etableret udviklingsafdelinger, R&D-strategier m.m. og tit tænkt det sådan at man skulle have tæt adgang til videnen = ansat de rigtige.

Det er både en dyr, men også langsom strategi.

Sociale Netværks analyser kan give et billede af hvordan man reelt kan skabe et mere fleksiblet setup, hvor man trækker på det netværk som hver enkelt medarbejder også udgør - ikke kun internt.

Men hvordan foretager man sådan en analyse?

  • Step 1 - Design dine spørgsmål.
  • Step 2 - Send spørgsmålene ud som et spørgeskema. Surveymonkey har et rigtig godt værktøj som facilliterer dette.
  • Step 3 - Visualisér resultaterne.

Det kunne for eksempel se sådan ud:

davis1.bmp

  • Step 4 - I stedet for at skrive lange rapporter, så anvend et andet format som giver en bedre inddragelse og dermed et mere kvalificeret output. Motivér beslutningstagerne til at deltage i en fælles meningsskabende proces.

SNA er både interessant og relevant for de fleste som vil have et optimalt udbytte af videnøkonomien. Der findes mere om emnet her og her.

Har du overvejet hvilke relationer du indgår i og hvordan ser du på at skulle synliggøre dem for dine kolleger og eventuelle chef?

Workshop 1 - Tema, Afgrænsning & Roller

1. workshop er nu planlagt og du er velkommen til at deltage. Workshoppen afholdes hos Wemind i Vestergade 12A, 1456 København K. den 25. januar kl. 14.00-17.00.

Workshoppen sætter en ramme for projektet, herunder hvordan vi tænker at angribe temaet Kollektiv Intelligens, men også hvilke roller vi ser der skal udfyldes.

Agendaen ser sådan ud:

  • Oplæg om projektets formål v. Hans Henrik H. Heming
  • Diskussion af tema’er for Kollektiv Intelligens
  • Diskussion af cases i Danmark
  • Kortlægning af netværk omkring Kollektiv Intelligens i Danmark
  • Afrunding

Du skal deltage, hvis du er interesseret i baggrunden, gerne vil involvere dig, gerne vil vide mere om Kollektiv Intelligens, måske har du en case som du mener skal beskrives som en del af projektet?

Deltagelse kræver tilmelding!

Wikinomics - det kan man også kalde det.

Flere har fået færden af, at der sker et og andet i verden, som vil ændre måden at drive “business”. Via en gruppe jeg har været medlem af i en rum tid læste jeg i dag om Wikinomics.

SUPER interessant og “right on” i relation til de temaer vi også forventer at komme omkring i dette projekt.

Don Tapscott har i øvrigt en MEGET fornuftig forretning på at rådgive virksomheder om anvendelsen af Web2.0 - så kom ikke og sig der ikke er penge i “Social Software”. Det er jeg jo specielt glad for :-)

I det indledende kapitel kommer Don Tapscott ind på nogle meta-tendenser som ændrer verden og virksomheders muligheder for at drive konkurrencedygtig forretning. For efterhånden nogle måneder siden skrev jeg netop om det på Wemind-bloggen.

Her skrev jeg om blandt andet om:

  1. Stigende kompleksitet
  2. Open Source
  3. Co-Creation
  4. Globalisering

Hvilke tendenser ser du, som har betydning for virksomheder i det 21. århundrede?

Arketyper i “communities”

Du har garanteret siddet i en arbejdsgruppe, hvor du har tænkt, at nogen nok var liiige kritiske nok, eller nogen nok var rigelig glad for at høre deres egen stemme.

Gruppedynamik er interessant og bestemt relevant i et projekt som dette. Hvordan regulerer man rigtig adfærd? Og hvem regulerer hvem?.

For lidt over et år siden stødte jeg på en artikel om arketyper i “communities” - prøv og læs den og mærk efter hvilken rolle du plejer at spille i de grupper du deltager i. Har du altid den samme rolle?