Kollektiv Intelligens

Kollektiv Intelligens er ikke en ny idé eller koncept. Faktisk er det én af de ældste måder for os mennesker at organisere os på for at lægge andres resurser i forlængelse af vores egne.

Man kan sige at Kollektiv Intelligens er fundamentet for den positive sum-økonomi, hvor helheden er større end summen af de enkelte, som indgår i helheden.

Kollektiv Intelligens ser dog ud til at have 2 begrænsninger - eller har den?

1. Antallet - jo flere man er des større bliver kompleksiteten. Det bliver vanskeligere at få noget meningsfyldt ud af de fælles bestræbelser.

2. Afstanden - det ser ud til at afstanden har en betydning for den fælles forståelse af opgaven, men også den fælles evne til at løse opgaven.

Jo større organisationer er blevet - byer og virksomheder - des større har behovet været for at finde måder at organisere sig på. Den bærende idé har hidtil været baseret på et vertikalt komando og kontrol hiraki. Indtil for nylig har det vist sig at være et rigtig godt koncept. Relativt stabilt. Vores verden er slet og ret opbygget på dette koncept.

Hvorfor er Kollektiv Intelligens pludseligt blevet så interessant?

Det nye er, at begrænsningerne ikke er begrænsninger længere. Internettets entré i vores hverdag har skabt nye forudsætninger, nye muligheder for samarbejde.

Nye digitale værtøjer - lige fra emails til social software - skaber uendelige muligheder for at aktivere de mange. For de mange, til de mange.

Den gamle version af hvordan Kollektiv Intelligens kunne bringes i spil er i forandring - alle vegne. Nye sociale strukturer, nye ledelsesmodeller, nye relationer mellem individet og gruppen, nye økonomier, nye politiske magtstrukturer konkurrerer alle med den eksisterende sociale organisering.