Arkiv fra December, 2006

Orden i kaos? En lille smule

Google har gjort det lidt lettere - igen. For få uger siden åbnede de en tjeneste hvor de giver brugerne mulighed for at skabe deres egene specialiserede søgemaskiner. RET smart.

Det betyder at specialiseret informationssøgning nu bliver meget lettere for mig. For mig at se særligt på baggrund af 2 mekanismer:

1. Jeg kan foretage min søgning på baggrund en viden andre har lagt i definitionen af søgemaskinen. “Specialister” har med andre ord etableret søgemaskinen for mig - inden for det specifikke vidensdomæne. Jeg bruger andre, som jeg stoler på som et filter.

2. Jeg kan anvende Google’s algoritme på et lille viden domæne. Jeg behøver derfor ikke gå på kompromis med de muligheder som Google i øvrigt stiller til rådighed. Fx. at “page-rank”, som giver en hjemmeside autoritet afhængig af hvor mange som faktisk har aktiveret linket i Google’s søgeresultatside, også gælder i den personaliserede version af søgemaskinen. Derfor får jeg bare et endnu mere kvalificeret søgeresultat og dermed en lettere/hurtigere/bedre adgang til hvad jeg søger.

Google skriver selv:

Harness the power of Google search technology to create a free Custom Search Engine that reflects your knowledge and interests.

Vi arbejder pt selv med en søgemaskine som skal give dig en lettere adgang til emner om fx. “Collective Intelligence”, “Wisdom of Crowds”, Swarmming, Smartmobs m.fl

Hjælp os til at gøre den endnu bedre.
Måske du kender til hjemmesider, weblogs, wiki’s eller andre kilder som vi bør inkludere?

Wikia Search – more crowd than Google

Jimmy WalesJimmy Wales, manden bag Wikipedia, planlægger at lancere en ny søgemaskine i 2007. En søgemaskine, der efter hans vurdering, i højere grad gør brug af den kollektive intelligens, end det er tilfældet med Googles søgemaskine.

Jimmy Wales kalder dette projekt for Search Wikia.

Den nye søgemaskine skal, ligesom det er tilfældet med Wikipedia, vedligeholdes af brugerne selv. Jimmi Wales mener nemlig at en søgemaskine, der udelukkende baserer sine resultater på en matematisk formel, hverken er konsistent eller optimal i sin frembringelse af søgeresultater. Derfor skal den menneskelige intelligens, efter hans mening, inddrages i endnu højere grad.

Brugerne kan bidrage til den nye søgemaskine på to måder:

  • Den almindelige bruger kan selv rangere søgeresultaterne, hvis han ikke er enig i den rangering, der dannes via en algoritme svarende til den Google anvender. Resultaterne af brugerens rangering gemmes på en server og hentes frem, når en tilsvarende søgning foretages af en ny bruger.
  • En bruger med erfaring i programmering kan frit ændre og rette i den algoritme, der frembringer søgeresultaterne. Det muliggøres via Apaches open-source software.

Om Wikia Search bliver en reel konkurrent til Google, bliver spændende at følge, men vi skal formentlig væbne os med lidt tålmodighed, hvis vi vil have svar på dette. Jimmy Wales mener nemlig, at det vil tage optil tre år før der er akkumuleret nok information fra brugerne.

Tror du, at denne søgemaskine får succes? Hvorfor, hvorfor ikke?

Smart Mobs

Kært barn har mange navne - Howard Reingold, som jeg havde fornøjelsen af at snakke med på Reboot for et par år siden, gjorde i 2003 en bog; “Smart Mobs - the next social revolution“, som faktisk beskriver nogle af de teknologiske udviklinger som har gjort, at vi i dag mere end nogen sinde har forudsætningerne for at arbejde sammen i meget store grupper. Og gør det.

I hans bog gennemgår han en række af de teknologier som gør at de mange kan komme i kontakt med de mange og på meget kort tid kan skabe fælles stemme. Læs mere om bogens indhold her. Eller endnu bedre - køb den her.

Hvor ser du at anvendelen af den kollektive intelligens er understøttet af teknologi i din virksomhed? Andre steder?

GRPTHNK

Man kan hurtig blive forelsket i begrebet “Kollektiv Intelligens”, men ikke alt som er intelligent og som skal skabe i grupper frembringer optimale resultater.

Groupthink er betegnelsen som nogle har kaldt “rationalized conformity” - en observation som er gjort flere gange, hvor selv meget intelligente grupper er gået i selvsving og frembragt alt andet en unikke løsninger.

Èt af de mere prominente eksempler er Challenger ulykken i 1986. Et anden er Svinebugtsaffæren i 1961.

Jeg tror du selv har prøvet at sidde i en gruppe hvor du bagefter har spurgt dig selv - “Hvad skete der egentlig lige dér?”

For eksempel har jeg selv været i grupper, som med ét følte sig meget sikre på den perfekte løsning, følte sig u-sårbar og havde det som vi mente var det rigtige billede af “fjenden”/truslen. Først bagefter - når vi havde bevæget os ud af sammenhængen - kunne vi se at den var helt gal.

Har du en erfaring med grupper som ligner det jeg lige har fortalt her? Hvad mener du man kan gøre for at undgå “groupthink”?

Wisdom of Crowds

Ikke alle grupper (crowds) er kloge, tænk bare på historierne om forblændede børsspekulanter, som i hobetal følger de mange og hvor resultatet er katastrofalt for den enkelte, men også for samfundet - for bare at nævne ét eksempel.
Nogle taler om decideret kollektivt hysteri, andre om negativ gruppedynamik.

James Surowiecki - forfatteren til “Wisdom of Crowds”- opstiller 4 kriterier for at grupper kan være klogere end den enkelte:

1. Diversity of opinion
Each person should have private information even if it’s just an eccentric interpretation of the known facts.

2. Independence
People’s opinions aren’t determined by the opinions of those around them.

3. Decentralization

People are able to specialize and draw on local knowledge.

4. Aggregation
Some mechanism exists for turning private judgments into a collective decision.

Oplever du altid at gruppen er klogere? Hvor?

Hvad er Kollektiv Intelligens egentlig?

Kollektiv Intelligens er ikke en ny idé eller koncept. Faktisk er det én af de ældste måder for os mennesker at organisere os på for at lægge andres resurser i forlængelse af vores egne.

Man kan sige at Kollektiv Intelligens er fundamentet for den positive sum-økonomi, hvor helheden er større end summen af de enkelte, som indgår i helheden.

Kollektiv Intelligens ser dog ud til at have 2 begrænsninger - eller har den?

1. Antallet - jo flere man er des større bliver kompleksiteten. Det bliver vanskeligere at få noget meningsfyldt ud af de fælles bestræbelser.

2. Afstanden - det ser ud til at afstanden har en betydning for den fælles forståelse af opgaven, men også den fælles evne til at løse opgaven.

Jo større organisationer er blevet - byer og virksomheder - des større har behovet været for at finde måder at organisere sig på. Den bærende idé har hidtil været baseret på et vertikalt komando og kontrol hiraki. Indtil for nylig har det vist sig at være et rigtig godt koncept. Relativt stabilt. Vores verden er slet og ret opbygget på dette koncept.

Hvorfor er Kollektiv Intelligens pludseligt blevet så interessant?

Det nye er, at begrænsningerne ikke er begrænsninger længere. Internettets entré i vores hverdag har skabt nye forudsætninger, nye muligheder for samarbejde.

Nye digitale værtøjer - lige fra emails til social software - skaber uendelige muligheder for at aktivere de mange. For de mange, til de mange.

Den gamle version af hvordan Kollektiv Intelligens kunne bringes i spil er i forandring - alle vegne. Nye sociale strukturer, nye ledelsesmodeller, nye relationer mellem individet og gruppen, nye økonomier, nye politiske magtstrukturer konkurrerer alle med den eksisterende sociale organisering.

Styregruppen på plads :-)

Styregruppen er nu på plads.

Vi er glade for at kunne præsentere drømmeholdet som dels tilgodeser den viden som allerede er på området, men også den erhvervserfaring som allerede i dag ved rigtig meget om Kollektiv Intelligens.

Styregruppens opgave er det, at sikre vi når de målsætninger vi har sat os.

Derudover har medlemmerne også den funktion, at de skal være med til at sikre kvaliteten i indholdet, ikke specifik, men bredt.

Hvis vi havde været en virksomhed, så ville styregruppen være vores bestyrelse.